Bier Bar Boys

Bier Bar Boys leverer et show der kommer helt ud over scenekanten - op på bordene og lige i hjertet. Med et kækt smil, fantastisk musikalitet og 110 i timen, så får duoen alle med.

Både bandmedlemmer og deres instrumenter flyver gennem lokalet som en tornado af vildskab, glæde og tyrolerspas. Det er med andre ord en oplevelse for livet, som ingen bør snydes for. Duoen spiller en blanding af alle de kendte tyrolerhits samt engelske og danske hits.

Kom og dans på bordene - og skrål med på de største tyrolerhits!


Tirolerband Aalburg

Når Tirolerband Aalburg går på scenen er det med tyrolermusik for fuld udblæsning, sang, blæs og slagtøj – altid blandet med højt humør og højt skum!

Igennem snart 20 år har Tirolerband Aalburg således leveret original stemningsfuld tyrolermusik fra det skønne Tyrol samt en bred vifte af de mest elskede schlager-hits fra oktoberfesterne i Tyskland og Danmark, til publikum i både ind- og udland. 

Så glæd dig til at opleve Danmarks bedste og festligste tyrolerorkester, når de tager festivalgæsterne med på en uforglemmelig rejse ned til oktoberfestens hjemland!

Hedegaard

Rasmus Hedegaard er en af landets mest eftertragtede producere og DJ’s, som i mange år har skrevet musik til flere danske kunstnere som L.O.C, Lukas Graham og Suspekt.

Han brød for alvor igennem i forået 2014 med singlen”Happy Home” feat. Lukas Graham, der blev et kæmpe hit i både ind- og udland. Derudover har han produceret for Nik & Jay og står, sammen med Brandon Beal og Christopher, bag giganthittet “Twerk it Like Miley”.

I de seneste år har han opnået stor international succes, og har i den seneste tid haft mellem to og tre millioner Monthly Listeners på Spotify! Udover at være blandt landets dygtigste producere, har Hedegaard også en helt særlig evne til at sætte gang i festen - vi glæder os!

Dag: Torsdag.
Tidspunkt: 23:30.
Scene: Reaktoren.

 

ItaloBrothers

Det hele startede i 2005 da det tyske producer team Zacharias Adrian og Mathias Metten følte måtte gøre nogen ved deres passion for musikken. Så efter 2 års hårdt arbejde i hands-up Italo-style, dannede de gruppen som de nok ikke overraskende valgte at kalde ItaloBrothers.

ItaloBrothers live er med den helt igennem fantastiske vokal Mathias Metten, der om nogen kan sætte gang i en fest med hit på hit gennem hele showet.

Du kender garanteret megahittet ”Colours of the Rainbow” eller ”Moonlight Shadow”. Deres senere singler har også ramt hitlisterne, fx hits som ”Counting Down The Days” og ”Where Are You Now”.

Snyd ikke jer selv for en aften med “Stamp On The Ground” og flere hits!

Dag: Lørdag.
Tidspunkt: 00:15.
Scene: Reaktoren.

 

Bon Jovi Jam

Bon Jovi Jam på Ringsted Festival 2019!

Med klassikere som Living On A Prayer, It´s My Life, Bed Of Roses, Keep The Faith, Bad Medicine og You Give Love A Bad Name- og mere end 120 millioner solgte albums verden over, rammer det populære rockband BON JOVI fra New Jersey virkelig bredt. 

Så bredt og så direkte at man ikke kan undgå på et eller andet tidspunkt, at have hørt og skrålet med på nogle af Bon Jovi´s store hits. Og fælles for sangene står et budskab om tro, håb og kærlighed. Og den helt store ROCK-fest!

BON JOVI JAM viderebringer netop dette budskab! Og de gør det med stor passion og indlevelse. Men også respekt for materialet! Her er tale om det seriøse tribute-band, der ganske enkelt spiller og synger fremragende. Så alt er på plads til en storslået Bon Jovi rock-fest, med det ene store hit efter det andet. Og al den lir der bare skal være til en rock-fest af denne klasse.

Dag: Torsdag.
Tidspunkt: 20:00.
Scene: Reaktoren.


 

Rasmus Bjerg

Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han i bedste velgående – ikke mindst i de danske hjerter.

Siden præmieren på Ole Bornedals biografiske drama ”Så længe jeg lever”, er mere end 400.000 publikummer gået i biografen for at opleve Rasmus Bjerg i rollen som Danmarks muligvis mest folkekære musiker, der gik bort alt for tidligt i en alder af 48. John Mogensen ville i år havde fyldt 90 år.

Nu, mere 40 år efter sin død, går John Mogensen atter live på scenen. Rasmus Bjerg drager på Danmarksturné i rollen som dansktoppens ukronede konge i selskab med hans fantastiske 8-mands orkester.

Showet hedder kort og godt ”JOHN” og kombinerer live koncert, teater og et spektakulært visuelt show, designet til at indhylle publikum i en folkelig og festlig stemning, hvor man skal anstrenge sig godt og grundigt for ikke at synge med.

”Det bliver en folkefest for hele familien,” lover Rasmus Bjerg, som er en af initiativtagerne til koncertrækken. ”Det skal ikke være så pænt og fornemt, for det havde ikke været i John Mogensens ånd. Det skal være ægte!”, siger han og henviser til Mogensens poetiske beskrivelse af dansktoppen som ”...dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting, der sker hver eneste dag”.

Dag: Fredag.
Tidspunkt: 13:00.
Scene: Anlægsscenen.

 

Jørgen de Mylius

Med en baggrund i radio- og tv-verdenen har Jørgen De Mylius altid haft styr på tidens fedeste musik og trends! Kærligheden til musikken har sat sig dybt i den populære og folkekære hitmager, som år efter år laver en kæmpe fest på Ringsted Festival.

Ringsted Festival vil simpelthen ikke være det samme uden Jørgen De Mylius, så igen i år kan du feste med ham og til hans fede musik - denne gang i Eldorado!

Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Dødspoppatruljen

Dødspoppatruljen er som skabt til Eldorado!

Dødspoppatruljen spiller alle de fedeste pop-hits fra de sidste 20 år. De har deres helt egen stil, og de nøjes ikke kun med at spille det, som alle de andre gør. De foretrækker ”L'Amour Toujours” frem for ”Kom tilbage til mig”. De rykker for alvor til grænserne for, hvad man kan forvente af et partyband! Du vil ikke gå glip af Dødspoppatruljen.

 Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Tom Donovan

Tom Donovan er en ægte irsk troubadour. Han er en mesterlig entertainer, der som få forener egne sange og traditionelle irske ballader med sine underholdende historier!

Tom har i de sidste 22 år har boet i Danmark, og i 35 år har han været professionel musiker. Han startede ud i hjembyen, Dublin, og har siden optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange, der er udgivet på en lang række plader.

Tom Donovan er en særdeles populær entertainer, som med et utal af optrædener har fået et stort publikum i Danmark og Norge. Tom er ganske enkelt en af de travleste sangere på den danske koncertscene.

CHIEF 1

CHIEF 1 rykker nattefesten rundt i Reaktoren!

Reaktoren kommer helt sikkert til at koge, når CHIEF 1 spiller op til dans lørdag nat sammen med Italo Brothers. Chief 1, også kaldet chefen, har uden tvivl været en af de mest markante skikkelser på den danske musikscene gennem de sidste 20 år. Chief 1, med det borgerlige navn Lars Pedersen, er en dansk sangskriver, musikproducer og DJ, der gennem sine mange år på den danske musikbranche har leveret adskillige af de store hits, alle har sunget med på. Han er en af koryfæerne inden for særligt hiphoppen. Han var blandt de første hiphoppere i begyndelsen af 80’erne og var i 1987 med til at danne det legendariske og banebrydende Rockers by Choice der stod bag kæmpehittet ”Engel” og blev den første danske rap gruppe, der blev vist på MTV.

Efterfølgende begyndte Chief 1 at arbejde i kulissen som bagmand, producer og sangskriver for Sound of Seduction, der havde en lang række store hits igennem 90’erne. I dag har han musikselskabet REARCH sammen med vennen og partneren Remee, der har stor succes blandt andet med bandet L.I.G.A, som de har under vingerne.

Chief 1 er manden, der opdagede Nik & Jay, Humleridderne og Sound of Seduction, og han har skrevet, produceret og remixet for, eller på anden vis arbejdet sammen med adskillige store kunstnere som Danseorkestret, Dodo & The Dodos og Danser med drenge, Ace of Base, Blå Øjne, Basim og Bryan Rice, Danny Kool og Drengene fra Angora, Gnags, Lars H.U.G, Humleridderne, Love Shop, Michael Learns to Rock, Smokie, Nik & Jay, Povl Kjøller, Sanne Salomonsen, The Sandmen, Shu-bi-dua, Johnny Madsen, Outlandish, Niklas og Soluna Samay. Han har haft en finger med i adskillige af de store hits, der gennem årene er blevet spillet i radioen, og han har vundet det Danske Melodi Grand Prix 3 gange.

Med snart 30 år bag pulten kan man roligt sige, at Chief 1 er en erfaren DJ. Når Chief 1 optræder som DJ, er festen i fokus – og festen alene. Musikalsk bevæger han sig stilsikkert rundt blandt årtier tilbage fra 50’erne og frem til i dag, og han har et bredt musikalsk fokus. Han har en legende tilgang til musikken og er ikke bange for at blande Justin Timberlake med Rolling Stones og lade Michael Jackson gå over i Gasolin.

Der er garanteret en hitparade uden lige, når Chefen tager publikum med gennem musikhistorien og byder på eksklusive og fantastiske numre, der får både unge og gamle ud på dansegulvet.

Mig og Bonden

Oplev en fantastisk duo der fortolker Shu-bi-dua, som ingen andre kan gøre det.

Forsangeren Jonas Bendtsen har den helt unikke egenskab, at han lyder som en tro kopi af Shu-bi-duas forsanger Michael Bundesen. Stemningen vil være fyldt med hygge, nærvær og godt humør, præcis som vi kender det fra Shu-bi-dua selv. Glæd dig til Mig og Bonden!

Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Egebjerg & Walk + Friends

Egebjerg & Walk er klar til at skabe en kæmpe fest på Ringsted Festival 2019 - og denne gang har de gæster med!

Den lokale DJ David Egebjerg og hans ven Alex Walk er klar til at fyre op for festen i Reaktoren. 

Det startede for den populære DJ- og producer-duo i 2017, hvor de gik sammen om at producere musik. Deres første officielle udgivelse udkom i juni samme år, hvor Kongsted også var med om bord. Det var en stor succes, og der er senere kommet flere remixes, egne edits og mashups!

Duoen har en fælles forståelse for musikken - og deres stærke venskab gør at alt går op i en højere enhed når duoen går på scenen. Du kan glæde dig til tidens sprødeste hits i deres helt egne nye versioner. Det er garanti for dans og den fedeste fest!


Friends

Når Egebjerg & Walk går på scenen tager de deres venner med! Læs om dem her:


DJ Aligator

De fleste kender DJ Aligator og “The Whistle Song”. Sangen indtog nemlig hitlisterne i år 2000 i flere europæiske lande. Den første dag sangen ramte England solgte den 100.000 singler alene. DJ Aligator har solgt over 6 millioner singler, optrådt i mere end 40 lande, og han blev vinder af prisen “THE BEST DJ OF THE YEAR” til “Big Apple Music Awards” i New York. Han er aktuel med 3 nye singler "Fist Pump”, ”Heaven Is Calling” og ”Put your lights Up. Glæd dig til DJ Aligator går på scenen til Egebjerg & Walk + Friends.


Yepha

Yepha er kendt fra Duoen UFO og Yepha. Fra starten af 00’erne til tournerede de rundt med landeplagerne “Op med håret” “Hængekøjen” og “Fluen på Væggen.” Da duo’en havde brug for at gå hver deres veje, teamede Yepha op med produceren Morten Hampenberg, og de skabte sammen Monsterhittet “skub til Taget”. Yepha kommer direkte fra studiet, hvor han er i fuld gang med ny musik, og kigger forbi Ringsted Festival!

DJ Aligator på Ringsted Festival.jpg
Yepha på Ringsted.jpg


Anders Dinesen

Awardvindende DJ Anders Dinesen er klar til at teame op med Egebjerg & Walk. Anders Dinesen er et etableret navn i det danske natteliv, og han er kendt for sin kreativitet og teknik bag pulten! Anders har spillet Danmark tyndt - du har en hel del at glæde dig til.


Charlie Roennez

Charlie Roennez er en etableret DJ og producer fra Norge. Hans karriere startede i Norge, og han turnere nu som DJ i flere lande. Han er kendt for at sprede glæde gennem sin musik, og skabe magiske øjeblikke rundt omkring på festivaler verden over.


Le Cebo

Oplev Le Cebo som er Danmarks nye store håb inden for urban. Forbered dig på en landeplage, som først lige er begyndt! Le Cebo er manden bag kult-hittet 'N'Doye'.

Anders Dinesen på Ringsted.jpg
Billede 21-06-2019 08.43.00.jpg
Billede 21-06-2019 08.40.50.jpg

We are the 90s

We are the 90s fylder Eldorado!

I 1990'erne blev tyggegummipop og sing-along virkelig indført. Buffalo-sko, refleksbukser, bøllehat og knæklys var med til at gøre årtiet yderst festligt og meget farverigt. "We Are The 90's" fejrer følelsen af 90'erne og tager publikum med tilbage til de stærke navne og følelser herfra.

Der er tale om alle de store hits som alle kender og elsker. Med kostumer, hanekam og blåt hår bliver 90'erne genoplivet med stort show og entusiasme. Der bliver tyggegummipop, eurodance, boybands og girlpower i stride strømme når hits fra bl.a. Aqua, Spice Girls, Vengaboys, Ace Of Base, 2 Unlimited, SASH!, Rednex, Backstreet Boys, DJ Bobo og Eiffel 65, bliver fremført at det toptændte og feststemte band.

Festtelt: Eldorado
Dag: Fredag

 

Absolute 80's

Er du til fed 80'er musik?

Fuld fart på 80’erne og alle de klassiske hits, som vi elsker og kender. Absolute 80’s formår at fange den helt specielle stemning fra 80’erne, og fyre op for den fede disco og funk! 

Dansegulvet bliver taget med på en tur tilbage gennem tiden og lander solidt i musikkens guldalder. De dygtige musikere i bandet spiller indlevende og med et smil på læben der smitter helt ned i danseskoene.

Festtelt: Eldorado
Dag: Torsdag

 

Stephen Cooper

Høj energi og stor passion hos Stephen Cooper!

Var du i Det Irske Telt på Ringsted Festival 2018, så kender du måske Stephen Cooper som tidligere frontmand i bandet “Scoops”. De spillede på mange store scener i både Irland, England og Skandinavien.

Med 10 års erfaring som pub-musiker beviser Stephen Cooper, at han er en mand, som kan holde på sit publikum. Han fanger deres opmærksomhed, og får dem til at føle sig som en del af showet. Med høj energi og passion gennem hver eneste show, så kan du godt glæde dig til Stephen Cooper.

Zididada

Glæd dig til altid skønne ZIDIDADA på Ringsted Festival 2019!

I to årtier har de turneret land og rige rundt med hits som bla. “Please ya Lisa”, “Walking on Water” og “Prinsesse”. Bandet er omgivet af en altid positiv og et smittende budskab. 

ZIDIDADA debuterede i 1999 med Jimmy og Danny på scenen. I dag er det Jimmy der kører budskabet om “evig sol” videre, og han gør det fantastisk.

Drengene har efter singlen “Prinsesse” der udkom i 2004, drømt om at kunne følge op på succesen, og nu er drømmen blevet til virkelighed. Foreløbig er de ude med singlerne “Lå Lå Lå” og “Sommersang”. 

Stilmæssigt er der ingen love og regler i ZIDIDADA, men reggae har altid stået bandets hjerte nær. Og samtidig har festen altid været det centrale omdrejningspunkt, og den fortsætter langt ud i fremtiden! Vi glæder os til at se dem på Ringsted Festival 2019.

Dag: Fredag.
Tidspunkt: 21:15.
Scene: Reaktoren.

 

Catja & René

Hos Catja og René spænder repertoiret bredt over filmmelodier, party & tyrolermusik, guitarhits fra The Shadows og nye hits!

Med Catja og René på scenen er det aldrig kedeligt! På scenen synger og spiller de festsange - og de fyrer den gerne af med ”Syng-med-Sømandspotpurier". Så er der altid garanti for en mega kædedans! Catja elsker at fyre den af med Tina Turner og hits fra 80'erne. René er klar til alt fra 70'er- og 80'er-musikken frem til de nyeste hits!

René Hejdmann

I Eldorado kommer vi ikke udenom Kim Larsen, og her har vi fået fat i den allerbedste fortolker - nemlig René Hejdmann!

Som forsanger i bandet Gasbox, så kender René Kim Larsens repetoire ind til benet. I Eldorado vil han kunne opleves med sin guitar på scenen - festivalgæsterne vil kunne komme helt tæt på den fantastiske musiker. René Hejdmanns unikke udstråling, sang og indlevelse får dig til at sende tanker til Kim Larsen. Ingen gør det bedre end René - udover den ægte vare.

Festtelt: Eldorado
Dag: Fredag

 

Trypical Cumbia

Glæd dig til at spiller op til fest i Latin Pavillion!

Trypical Cumbia er et farverigt band, som bringer svingende rytmer til Ringsted Festival. De fem bandmedlemmer leverer med garanti et brag af en fest! Det er helt umuligt at stå stille, når de starter festen med deres tiltrækkende toner. 

Trypical Cumbia tiltaler et mangfoldigt publikum i alle aldersklasser, perfekt til en varme latin fest! En rejse fra de columbianske strande til de bolivianske bjerge kommer direkte til Ringsted Festival.