2019

Nicklas Sahl

Med hitsinglerne ’Hero’, ’Planets’ og ’New Eyes’, er Nicklas Sahl godt på vej til at blive den næste store stjerne på den danske popscene. Siden han udsendte sin debutsingle i 2018, er det nemlig kun gået opad for den unge sanger. I efteråret 2018 spillede Nicklas sin debutkoncert på Ideal Bar i København og Headquarters i Aarhus, hvor billetterne blev revet væk.

Nicklas Sahl fik som fireårig en plasticguitar mellem hænderne, og instrumentet har siden været hans livsledsager, omend selve formen og strukturen med tiden ændrede sig. Sange og akkorder har været en naturlig del af Nicklas Sahls opvækst og liv, først i Hadsten, og siden mødet med andre ligesindede musikere på Mellerup Efterskole. Han blev som 13 årig spottet ved en optræden på Samsø, og har siden skrevet og spillet med forskellige kunstnere, og har de sidste to år haft et tæt samarbejde med produceren og sangskriveren, Birk Storm.


 

Østkyst Hustlers

Østkyst Hustlers på Anlægsscenen!

Nikolaj Peyk, Bossy Bo og Jazzy H begyndte deres samarbejde i 1993. De tre havde tidligere lavet musik hver for sig. Nikolaj Peyk som sangskriver og producer i MC Einar, Bossy Bo som rapper i Flopstarz og Jazzy H som legendarisk freestyle-rapper i den danske hiphop-undergrund.

Trioens første samarbejde var rap-radioføljetonen Bo han hadede ikke julen, men det var tæt på til DRs Børneradio. På dette tidspunkt havde drengene endnu ikke fundet på et bandnavn. Det kom nærmest ved et tilfælde i 1995, da de indspillede deres næste rap-radioføjeton – en 78 minutter lang musikalsk roadmovie med arbejdstitlen Østkyst Hustlers. Da den skulle udgives på CD, satte Børneradio et klistermærke på coveret med påskriften Verdens Længste Rap. Folk kunne jo lige så godt få at vide, at dette var en verdensrekord. CD’en blev et uventet stort hit, og selv de gæveste jyder lærte hurtigt at rappe med på linjer som ”Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland?”. CD’en røg på hitlisterne, men nu manglede aviserne et bandnavn og en albumtitel. Bandnavnet blev Østkyst Hustlers og titlen blev Verdens Længste Rap. Og fra da af var Nikolaj Peyk, Bossy Bo og Jazzy H bedre kendt som bandet Østkyst Hustlers.

I 1996 fulgte Østkyst Hustlers successen op med albummet Fuld af Løgn, som blev en af 90’ernes største kommercielle successer. Albummet var fyldt med hits som HustlerstilHåbløs og ikke mindst Han får for lidt, som til dato er genrens mest populære evergreen. Op gennem 90’erne fortsatte Østkyst Hustlers med at dominere dansk musik og spille koncerter på landets største scener. Østkyst Hustlers har vundet et utal af priser. Blandt andet har de modtaget i alt 9 Danish Music Awards. I dag er livet som pladeproducerende musikere er sat på vågeblus, men på scenen er Østkyst Hustlers stadig et af landets mest energiske live acts. Man har vel hustlerstil.

Dag: Lørdag.
Tidspunkt: 13:00.
Scene: Anlægsscenen.

Grassolin

Er du klar til Grassolin i Pamperhalle?

Grassolin består af fire dygtige og erfarne musikere. De dykker ned i Gasolins sangskat, og er klar til at vælte Pamperhalle bagover med deres fede hits!

Grassolin har fundet deres helt eget udtryk, hvor trestemmige herrevokaler akkompanieret af akustisk guitar, en vild violin, trommer, og kontrabas tager Gasolin-sangene til nye højder. Grassolin er med andre ord et festband, der kan få selv den trætteste bondekarl ud på dansegulvet!

Med i Grassolin er Nikokaj Rysager på guitar og vokal, Søren Korshøj på violin og kor, Ronnie Øhlers på trommer/vaskebræt og kor og Michael Engman, kontrabas og kor.

Skinken

Glæd dig til en af Danmarks bedste Bamse-look-a-likes!

Hvis du ikke kender Rene Jakobsen, så er det på høje tide! Han går under navnet “Den Skrigende Skinke”, og han er ultimativt en af Danmarks bedste Bamse-look-a-likes.

Når Skinken kommer og besøger Eldorado på Ringsted Festival, så er der garanteret fællessang på højt niveau! Bamse’s sange som Vimmersvej, “Hvorfor går Louise til bal” eller “En lille båd der gynger” serveres på bedste vis af “Skinken” - endnu en fantastisk oplevelse i Eldorado!

Bier Bar Boys

Bier Bar Boys leverer et show der kommer helt ud over scenekanten - op på bordene og lige i hjertet. Med et kækt smil, fantastisk musikalitet og 110 i timen, så får duoen alle med.

Både bandmedlemmer og deres instrumenter flyver gennem lokalet som en tornado af vildskab, glæde og tyrolerspas. Det er med andre ord en oplevelse for livet, som ingen bør snydes for. Duoen spiller en blanding af alle de kendte tyrolerhits samt engelske og danske hits.

Kom og dans på bordene - og skrål med på de største tyrolerhits!


Tirolerband Aalburg

Når Tirolerband Aalburg går på scenen er det med tyrolermusik for fuld udblæsning, sang, blæs og slagtøj – altid blandet med højt humør og højt skum!

Igennem snart 20 år har Tirolerband Aalburg således leveret original stemningsfuld tyrolermusik fra det skønne Tyrol samt en bred vifte af de mest elskede schlager-hits fra oktoberfesterne i Tyskland og Danmark, til publikum i både ind- og udland. 

Så glæd dig til at opleve Danmarks bedste og festligste tyrolerorkester, når de tager festivalgæsterne med på en uforglemmelig rejse ned til oktoberfestens hjemland!

Jørgen de Mylius

Med en baggrund i radio- og tv-verdenen har Jørgen De Mylius altid haft styr på tidens fedeste musik og trends! Kærligheden til musikken har sat sig dybt i den populære og folkekære hitmager, som år efter år laver en kæmpe fest på Ringsted Festival.

Ringsted Festival vil simpelthen ikke være det samme uden Jørgen De Mylius, så igen i år kan du feste med ham og til hans fede musik - denne gang i Eldorado!

Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Dødspoppatruljen

Dødspoppatruljen er som skabt til Eldorado!

Dødspoppatruljen spiller alle de fedeste pop-hits fra de sidste 20 år. De har deres helt egen stil, og de nøjes ikke kun med at spille det, som alle de andre gør. De foretrækker ”L'Amour Toujours” frem for ”Kom tilbage til mig”. De rykker for alvor til grænserne for, hvad man kan forvente af et partyband! Du vil ikke gå glip af Dødspoppatruljen.

 Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Tom Donovan

Tom Donovan er en ægte irsk troubadour. Han er en mesterlig entertainer, der som få forener egne sange og traditionelle irske ballader med sine underholdende historier!

Tom har i de sidste 22 år har boet i Danmark, og i 35 år har han været professionel musiker. Han startede ud i hjembyen, Dublin, og har siden optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange, der er udgivet på en lang række plader.

Tom Donovan er en særdeles populær entertainer, som med et utal af optrædener har fået et stort publikum i Danmark og Norge. Tom er ganske enkelt en af de travleste sangere på den danske koncertscene.

CHIEF 1

CHIEF 1 rykker nattefesten rundt i Reaktoren!

Reaktoren kommer helt sikkert til at koge, når CHIEF 1 spiller op til dans lørdag nat sammen med Italo Brothers. Chief 1, også kaldet chefen, har uden tvivl været en af de mest markante skikkelser på den danske musikscene gennem de sidste 20 år. Chief 1, med det borgerlige navn Lars Pedersen, er en dansk sangskriver, musikproducer og DJ, der gennem sine mange år på den danske musikbranche har leveret adskillige af de store hits, alle har sunget med på. Han er en af koryfæerne inden for særligt hiphoppen. Han var blandt de første hiphoppere i begyndelsen af 80’erne og var i 1987 med til at danne det legendariske og banebrydende Rockers by Choice der stod bag kæmpehittet ”Engel” og blev den første danske rap gruppe, der blev vist på MTV.

Efterfølgende begyndte Chief 1 at arbejde i kulissen som bagmand, producer og sangskriver for Sound of Seduction, der havde en lang række store hits igennem 90’erne. I dag har han musikselskabet REARCH sammen med vennen og partneren Remee, der har stor succes blandt andet med bandet L.I.G.A, som de har under vingerne.

Chief 1 er manden, der opdagede Nik & Jay, Humleridderne og Sound of Seduction, og han har skrevet, produceret og remixet for, eller på anden vis arbejdet sammen med adskillige store kunstnere som Danseorkestret, Dodo & The Dodos og Danser med drenge, Ace of Base, Blå Øjne, Basim og Bryan Rice, Danny Kool og Drengene fra Angora, Gnags, Lars H.U.G, Humleridderne, Love Shop, Michael Learns to Rock, Smokie, Nik & Jay, Povl Kjøller, Sanne Salomonsen, The Sandmen, Shu-bi-dua, Johnny Madsen, Outlandish, Niklas og Soluna Samay. Han har haft en finger med i adskillige af de store hits, der gennem årene er blevet spillet i radioen, og han har vundet det Danske Melodi Grand Prix 3 gange.

Med snart 30 år bag pulten kan man roligt sige, at Chief 1 er en erfaren DJ. Når Chief 1 optræder som DJ, er festen i fokus – og festen alene. Musikalsk bevæger han sig stilsikkert rundt blandt årtier tilbage fra 50’erne og frem til i dag, og han har et bredt musikalsk fokus. Han har en legende tilgang til musikken og er ikke bange for at blande Justin Timberlake med Rolling Stones og lade Michael Jackson gå over i Gasolin.

Der er garanteret en hitparade uden lige, når Chefen tager publikum med gennem musikhistorien og byder på eksklusive og fantastiske numre, der får både unge og gamle ud på dansegulvet.

Mig og Bonden

Oplev en fantastisk duo der fortolker Shu-bi-dua, som ingen andre kan gøre det.

Forsangeren Jonas Bendtsen har den helt unikke egenskab, at han lyder som en tro kopi af Shu-bi-duas forsanger Michael Bundesen. Stemningen vil være fyldt med hygge, nærvær og godt humør, præcis som vi kender det fra Shu-bi-dua selv. Glæd dig til Mig og Bonden!

Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Egebjerg & Walk + Friends

Egebjerg & Walk er klar til at skabe en kæmpe fest på Ringsted Festival 2019 - og denne gang har de gæster med!

Den lokale DJ David Egebjerg og hans ven Alex Walk er klar til at fyre op for festen i Reaktoren. 

Det startede for den populære DJ- og producer-duo i 2017, hvor de gik sammen om at producere musik. Deres første officielle udgivelse udkom i juni samme år, hvor Kongsted også var med om bord. Det var en stor succes, og der er senere kommet flere remixes, egne edits og mashups!

Duoen har en fælles forståelse for musikken - og deres stærke venskab gør at alt går op i en højere enhed når duoen går på scenen. Du kan glæde dig til tidens sprødeste hits i deres helt egne nye versioner. Det er garanti for dans og den fedeste fest!


Friends

Når Egebjerg & Walk går på scenen tager de deres venner med! Læs om dem her:


DJ Aligator

De fleste kender DJ Aligator og “The Whistle Song”. Sangen indtog nemlig hitlisterne i år 2000 i flere europæiske lande. Den første dag sangen ramte England solgte den 100.000 singler alene. DJ Aligator har solgt over 6 millioner singler, optrådt i mere end 40 lande, og han blev vinder af prisen “THE BEST DJ OF THE YEAR” til “Big Apple Music Awards” i New York. Han er aktuel med 3 nye singler "Fist Pump”, ”Heaven Is Calling” og ”Put your lights Up. Glæd dig til DJ Aligator går på scenen til Egebjerg & Walk + Friends.


Yepha

Yepha er kendt fra Duoen UFO og Yepha. Fra starten af 00’erne til tournerede de rundt med landeplagerne “Op med håret” “Hængekøjen” og “Fluen på Væggen.” Da duo’en havde brug for at gå hver deres veje, teamede Yepha op med produceren Morten Hampenberg, og de skabte sammen Monsterhittet “skub til Taget”. Yepha kommer direkte fra studiet, hvor han er i fuld gang med ny musik, og kigger forbi Ringsted Festival!

DJ Aligator på Ringsted Festival.jpg
Yepha på Ringsted.jpg


Anders Dinesen

Awardvindende DJ Anders Dinesen er klar til at teame op med Egebjerg & Walk. Anders Dinesen er et etableret navn i det danske natteliv, og han er kendt for sin kreativitet og teknik bag pulten! Anders har spillet Danmark tyndt - du har en hel del at glæde dig til.


Charlie Roennez

Charlie Roennez er en etableret DJ og producer fra Norge. Hans karriere startede i Norge, og han turnere nu som DJ i flere lande. Han er kendt for at sprede glæde gennem sin musik, og skabe magiske øjeblikke rundt omkring på festivaler verden over.


Le Cebo

Oplev Le Cebo som er Danmarks nye store håb inden for urban. Forbered dig på en landeplage, som først lige er begyndt! Le Cebo er manden bag kult-hittet 'N'Doye'.

Anders Dinesen på Ringsted.jpg
Billede 21-06-2019 08.43.00.jpg
Billede 21-06-2019 08.40.50.jpg

We are the 90s

We are the 90s fylder Eldorado!

I 1990'erne blev tyggegummipop og sing-along virkelig indført. Buffalo-sko, refleksbukser, bøllehat og knæklys var med til at gøre årtiet yderst festligt og meget farverigt. "We Are The 90's" fejrer følelsen af 90'erne og tager publikum med tilbage til de stærke navne og følelser herfra.

Der er tale om alle de store hits som alle kender og elsker. Med kostumer, hanekam og blåt hår bliver 90'erne genoplivet med stort show og entusiasme. Der bliver tyggegummipop, eurodance, boybands og girlpower i stride strømme når hits fra bl.a. Aqua, Spice Girls, Vengaboys, Ace Of Base, 2 Unlimited, SASH!, Rednex, Backstreet Boys, DJ Bobo og Eiffel 65, bliver fremført at det toptændte og feststemte band.

Festtelt: Eldorado
Dag: Fredag

 

Absolute 80's

Er du til fed 80'er musik?

Fuld fart på 80’erne og alle de klassiske hits, som vi elsker og kender. Absolute 80’s formår at fange den helt specielle stemning fra 80’erne, og fyre op for den fede disco og funk! 

Dansegulvet bliver taget med på en tur tilbage gennem tiden og lander solidt i musikkens guldalder. De dygtige musikere i bandet spiller indlevende og med et smil på læben der smitter helt ned i danseskoene.

Festtelt: Eldorado
Dag: Torsdag

 

Stephen Cooper

Høj energi og stor passion hos Stephen Cooper!

Var du i Det Irske Telt på Ringsted Festival 2018, så kender du måske Stephen Cooper som tidligere frontmand i bandet “Scoops”. De spillede på mange store scener i både Irland, England og Skandinavien.

Med 10 års erfaring som pub-musiker beviser Stephen Cooper, at han er en mand, som kan holde på sit publikum. Han fanger deres opmærksomhed, og får dem til at føle sig som en del af showet. Med høj energi og passion gennem hver eneste show, så kan du godt glæde dig til Stephen Cooper.

Catja & René

Hos Catja og René spænder repertoiret bredt over filmmelodier, party & tyrolermusik, guitarhits fra The Shadows og nye hits!

Med Catja og René på scenen er det aldrig kedeligt! På scenen synger og spiller de festsange - og de fyrer den gerne af med ”Syng-med-Sømandspotpurier". Så er der altid garanti for en mega kædedans! Catja elsker at fyre den af med Tina Turner og hits fra 80'erne. René er klar til alt fra 70'er- og 80'er-musikken frem til de nyeste hits!

René Hejdmann

I Eldorado kommer vi ikke udenom Kim Larsen, og her har vi fået fat i den allerbedste fortolker - nemlig René Hejdmann!

Som forsanger i bandet Gasbox, så kender René Kim Larsens repetoire ind til benet. I Eldorado vil han kunne opleves med sin guitar på scenen - festivalgæsterne vil kunne komme helt tæt på den fantastiske musiker. René Hejdmanns unikke udstråling, sang og indlevelse får dig til at sende tanker til Kim Larsen. Ingen gør det bedre end René - udover den ægte vare.

Festtelt: Eldorado
Dag: Fredag

 

Trypical Cumbia

Glæd dig til at spiller op til fest i Latin Pavillion!

Trypical Cumbia er et farverigt band, som bringer svingende rytmer til Ringsted Festival. De fem bandmedlemmer leverer med garanti et brag af en fest! Det er helt umuligt at stå stille, når de starter festen med deres tiltrækkende toner. 

Trypical Cumbia tiltaler et mangfoldigt publikum i alle aldersklasser, perfekt til en varme latin fest! En rejse fra de columbianske strande til de bolivianske bjerge kommer direkte til Ringsted Festival.