TÆT PÅ Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Kom med til en skøn aften i selskab med Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen på Plastfabrikken!

Fantastiske Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen kan d. 30. marts 2019 opleves på Plastfabrikken i Ringsted. Det bliver en intim aften, hvor der serveres formidabel 3-retters buffet og gæsterne sidder ved nydelige runde borde, helt tæt på den lave scene. 

Menuen består af:

  • Rillette af varmrøget laks med citrus og urter. Hertil ristet, sprødt rugbrød og smør.
  • Buffet med forskelligt udvalg af stege. Årstidens salater og grønt. Et udvalg af kartofler samt sauce.
  • Kaffe og kage.

Du kan både købe billet med og uden 3-retters. Hvis du køber billet uden spisning, starter entreen klokken 20. 


TÆT PÅ Anne Dorte og Maria.png

Glæd dig til at komme helt TÆT PÅ Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og alle deres fede hits!

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen er tilbage med alle de kendte sange. Igennem sidste 35 år har sangene fra Tøsedrengene, Ray Dee Ohh og Anne Dorte Michelsen lagt Danmark ned. Flere generationer har sunget med på hits som ’Sig du kan li’ mig’, ’Ud under åben himmel’, ’En lykkelig familie’, ’Mandagsstævnemøde’, ’Indianer’ – skarptskårne popsange, som står distancen og stadig taler direkte til hjertet.

For et par år siden gik Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen sammen om at spille en række koncerter med Tøsedrengenes største hits. Publikum var mere end begejstrede – endelig kunne alle de elskede evergreens opleves live igen med bandets to energiske frontfigurer på scenen.

Siden har Anne Dorte og Maria holdt samarbejdet ved lige og spillet for fulde huse på festivaler, til byfester og på spillesteder rundt i hele landet. Nu vender de to sangerinder tilbage i en ny, stærk konstellation. Bag sig har de et forrygende hold sammensat af nogle af landets bedste og mest engagerede musikere under ledelse af Mads Michelsen – velspillende som altid. Og udover Tøsedrengenes repertoire har Maria og Anne Dorte nu valgt at synge alle deres største og lyslevende hits fra de sidste fire årtier, samt en række nyskrevne sange, som rammer lige her og nu. Sangkatalogets tekster kommer hele vejen rundt i tilværelsen og fremføres med rytmisk nerve af Anne Dorte og Maria, der begge er blevet mormødre siden sidst! Anne Dorte og Maria lover et medrivende show, hvor begejstringen fra for længst svundne 80’er og 90’er-fester får lov at blande sig med eftertænksomhed og sangglæde.


Kort og godt

Hvad: 3-retters menu og koncert med Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Hvor: Plastfabrikken. Odinsvej 12, 4100 Ringsted.

Hvornår: d. 30. marts 2019 kl. 18:00. Ankommer man efter spisning åbner dørene kl. 20:00.


Køb din billet her!

Lyder arrangementet, som noget, du ikke vil gå glip af, kan du købe billetter her:

TÆT PÅ Burhan G

Er du også Burhan G-fan? Så kom med til den fedeste, akustiske koncert på Plastfabrikken i Ringsted.

Burhan-G-på-Plastfabrikken

Den folkekære Burhan G kan d. 7 marts 2018 opleves på Plastfabrikken i Ringsted. Det bliver en intim aften, hvor der serveres formidabel 3-retters buffet og gæsterne sidder ved nydelige runde borde, helt tæt på den lave scene. 

Menuen består af:

  • Rillette af varmrøget laks med citrus og urter. Hertil ristet, sprødt rugbrød og smør.
  • Oksecuvette/american roast, kalvespidsbryst/sousvide, og chilimarineret kyllingefilet. Årstidens salater og grønt. Timianstegte, nye kartofler og ostegratinerede flødekartofler. Hertil bearnaise- og rødvinssauce.
  • Kaffe og kage.

Du kan både købe billet med og uden 3-retters. Hvis du køber billet uden spisning, starter entreen klokken 20. 


Så er Bordplanen klar!

Nu kan du tjekke dit bordnummer og se aftenens bordplan. Der vil også være seatingpersonale, som guider dig til dit bord, når du ankommer.


Om Burhan G

Den danske popstjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og uptempo pophits. Han får pigerne til at hvine, og sætter gang i dansefødderne hos publikum, der troligt skråler med på hans mange kendte numre. Burhan G har et imponerende bagkatalog, der bl.a. tæller Kalder Mig Hjem, Jeg Vil Have Dig For Mig Selv og ikke mindst ørehængerne Mest Ondt, Tættere På Himlen, Karma. Derudover strøg han sidste år til tops på hitlisterne med nummeret Lucy. Når man oplever Burhan G live, er man således sikker på en hitspækket oplevelse, leveret af den talentfulde og charmerende entertainer.

En god sang bygger på personlige oplevelser, og Burhan er, med sin klokkeklare vokal, en af de bedste artister i Danmark til at synge sine følelser ud, så publikum kan mærke det. Det kunne også mærkes helt hjemme stuerne, da Burhan G deltog i TV2’s Toppen af Poppen i 2017.

Med 7 studiealbums af velkomponerede og producerede numre, der har medfødt utallige guld- og platinplader, lægger Burhan G sig utvivlsomt i førerfeltet af dansk pop. Og med sit fantastiske og håndplukkede band, er Burhan G klar til at gæste Plastfabrikken, hvor publikum vil få rig mulighed for at synge med på Burhan G’s mange hits, nye som gamle!

TÆT PÅ Carpark North

Glæd dig til en fantastisk koncert med Carpark North på spillestedet Plastfabrikken i Ringsted.

Carpark-North-på-Plastfabrikken

Kom med til en uforglemmelig aften i rockmusikkens tegn d. 23. november 2018, når Carpark North besøger Plastfabrikken til november. Inden Carpark North træder på scenen, vil der være formidabel 3-retters buffet, som består af:

  • Rillette af varmrøget laks med citrus og urter. Hertil ristet, sprødt rugbrød og smør.
  • Oksecuvette/american roast, kalvespidsbryst/sousvide, og chilimarineret kyllingefilet. Årstidens salater og grønt. Timianstegte, nye kartofler og ostegratinerede flødekartofler. Hertil bearnaise- og rødvinssauce.
  • Kaffe og kage.

Du kan både købe billet med og uden 3-retters. Hvis du køber billet uden spisning, starter entreen klokken 20. 

Om Carpark North

Tilbage i 2001 singledebuterede Carpark North med "There’s a Place", og siden har landets rockfans fået den ene hitsingle efter den anden fra den hårdtslående trio. Sange som ’Human’, ’Transparent & Glasslike’ og ’32’ har alle været med til at forme det Carpark North, som vi alle kender i dag.

I sommeren 2017 var Carpark North, ovenpå to års pause, atter at finde på landets største festivalscener. Carpark North fik blandt andet rundet Ringsted Festival 2017 af med manér på Anlægsscenen!

I oktober udsendte Carpark North deres femte studiealbum "Hope", hvor de for første gang prøvede kræfter med dansksprogede sange. Bl.a. singlen "Håb", som blev skrevet, da Lau Højens mor blev syg. Dagen efter han fik beskeden om uhelbredelig kræft, vågnede han op, og gik en tur langs træerne på Rahbæks Allé og her kom teksten til ham.

"Det er vores første danske sang og jeg er lykkelige for den. "Håb" rummer så meget. Den er lyden af håb, men også lyden af sorg. Den har en kraft, der løfter én op, og stormer én igennem. Helt stille og voldsom på samme tid," fortæller Lau Højen.

Så Carpark North-fans kan allerede nu glæde sig til en helt fantastisk koncert på Plastfabrikken!

TÆT PÅ Michael Learns to Rock

Succesfulde Michael Learns To Rock gæster spillestedet Plastfabrikken, og bringer gæsterne helt TÆT PÅ de elskede musikere!

Michael-Learns-To-Rock-På-Plastfabrikken

D. 28. april 2018 gæster Michael Learns To Rock Plastfabrikken, og det bliver for mange en uforglemmelig tur ned af memory lane. Foran den intime scene sidder du som gæst ved veldækkede borde, og nyder en 3-retters menu. Herefter går Michael Learns To Rock på scenen, og spiller sine populære hits. Efter koncerten åbnes dansegulvet, når australieren Andi Joseph går på scenen med sin guitar, og spiller de bedste hits fra de sidste fire årtier. Når benene skal hviles kan du besøge den eksklusive ginbar, som serverer sublime gin-cocktails!

Aftenens menu består af:

  • Rillette af varmrøget laks med citrus og urter. Hertil ristet, sprødt rugbrød og smør.
  • Oksecuvette/american roast, kalvespidsbryst/sousvide, og chilimarineret kyllingefilet. Årstidens salater og grønt. Timianstegte, nye kartofler og ostegratinerede flødekartofler. Hertil bearnaise- og rødvinssauce.
  • Kaffe og kage.

Du kan både købe billet med og uden 3-retters. Hvis du køber billet med spisning er der entre kl. 18:00, kommer du efter spisning starter entreen klokken 20. 


Om Michael Learns To Rock:

Når vi rammer marts er det præcis 30 år siden MLTR mødtes for første gang i øvelokalet i Århus og dermed startede en fælles og uforudsigelig rejse ud i popmusikkens verden. Det eneste pejlemærke de havde, og det som skulle føre bandet jorden rundt på utallige succesfulde turnéer, var bandmedlemmernes fælles kærlighed til musikken.

MLTR har i deres usædvanligt lange karriere toppet hitlisterne i mere end 15 lande og solgt millioner af albums og singler, først og fremmest i Skandinavien og Asien. Som ganske få andre danske bands har MLTR formået at bevare sammenholdet og energien til at fortsætte med at udgive ny musik og spille koncerter rundt om i verden.

”Det vigtigste for os, og det som har holdt os sammen i alle årene er uden tvivl vores fans og alle som kommer til vores koncerter” lyder det fra bandet, som fortsætter: ”vi elsker stadig at spille musik, og vil egentlig bare gerne spille så meget som muligt.” Af den grund har det været muligt at planlægge bandets mest omfattende turné i Danmark i mere end 20 år. Når MLTR kommer til Plastfabrikken vil de levere en perlerække af de bedste sange fra deres lange karriere, og naturligvis også et par sange fra det kommende album.  


Kort og godt:

Hvad: Koncert med Michael Learns To Rock. Opvarmning af Andi Joseph.

Hvor: Plastfabrikken. Odinsvej 12, 4100 Ringsted.

Hvornår: Kl. 18:00 til 3-retters menu. Kl. 20:00 til koncert.