LAV FEDE VIDEOER I DE BEDSTE OMGIVELSER!

I forbindelse med Ringsted Festival 2018, søger vi VJs, der vil være med til at producere fede videoindslag og -fortællinger under hele festivalen!

Opgaver

Din primære opgave bliver at producere og klippe videomateriale til festivalens hjemmeside, sociale medier samt storskærme. Hertil skal du kunne tilrettelægge egne historier og ikke mindst være god til at lure den gode fortælling. Da noget af materialet skal bruges i selve festivaldagene, er det vigtigt, at du kan arbejde hurtigt og prioritere dine opgaver. Som VJ vil du som udgangspunkt arbejde selvstændigt, men kan også komme til at arbejde i teams med journalister og fotografer.

Det praktiske

Festivalen løber af stablen fra torsdag den 02.08.18 t.o.m. lørdag den 04.08.18. Du vil komme til at arbejde alle dage, men med fleksible tider så du også kan nyde musikprogrammet. Du skal kunne stille dit eget kamera (m/mikrofon) samt computer med redigeringsprogram til rådighed.

Vilkår

Du modtager naturligvis fri adgang til festivalen. Udover dette får du også rettighederne til selv at anvende samtlige videoer/billeder, du producerer.

Jobbet er frivilligt. Efter festivalen vil du modtage en udtalelse til dit CV efter forespørgsel.

Du vil modtage et mindre honorar for dit arbejde. 

 

Er det dig, vi mangler?

Så send en kort ansøgning, samt et par eksempler på dit arbejde til marketingansvarlig Signe Kronholm på skkr@ringstedfestival.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til kontakte Signe Kronholm på telefon 5136 02 02 eller skkr@ringstedfestival.dk.


Se eksempler på hvad vi producerede under Ringsted Festival 2017 her: