2019

Nicklas Sahl

Med hitsinglerne ’Hero’, ’Planets’ og ’New Eyes’, er Nicklas Sahl godt på vej til at blive den næste store stjerne på den danske popscene. Siden han udsendte sin debutsingle i 2018, er det nemlig kun gået opad for den unge sanger. I efteråret 2018 spillede Nicklas sin debutkoncert på Ideal Bar i København og Headquarters i Aarhus, hvor billetterne blev revet væk.

Nicklas Sahl fik som fireårig en plasticguitar mellem hænderne, og instrumentet har siden været hans livsledsager, omend selve formen og strukturen med tiden ændrede sig. Sange og akkorder har været en naturlig del af Nicklas Sahls opvækst og liv, først i Hadsten, og siden mødet med andre ligesindede musikere på Mellerup Efterskole. Han blev som 13 årig spottet ved en optræden på Samsø, og har siden skrevet og spillet med forskellige kunstnere, og har de sidste to år haft et tæt samarbejde med produceren og sangskriveren, Birk Storm.


 

Østkyst Hustlers

Østkyst Hustlers på Anlægsscenen!

Nikolaj Peyk, Bossy Bo og Jazzy H begyndte deres samarbejde i 1993. De tre havde tidligere lavet musik hver for sig. Nikolaj Peyk som sangskriver og producer i MC Einar, Bossy Bo som rapper i Flopstarz og Jazzy H som legendarisk freestyle-rapper i den danske hiphop-undergrund.

Trioens første samarbejde var rap-radioføljetonen Bo han hadede ikke julen, men det var tæt på til DRs Børneradio. På dette tidspunkt havde drengene endnu ikke fundet på et bandnavn. Det kom nærmest ved et tilfælde i 1995, da de indspillede deres næste rap-radioføjeton – en 78 minutter lang musikalsk roadmovie med arbejdstitlen Østkyst Hustlers. Da den skulle udgives på CD, satte Børneradio et klistermærke på coveret med påskriften Verdens Længste Rap. Folk kunne jo lige så godt få at vide, at dette var en verdensrekord. CD’en blev et uventet stort hit, og selv de gæveste jyder lærte hurtigt at rappe med på linjer som ”Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland?”. CD’en røg på hitlisterne, men nu manglede aviserne et bandnavn og en albumtitel. Bandnavnet blev Østkyst Hustlers og titlen blev Verdens Længste Rap. Og fra da af var Nikolaj Peyk, Bossy Bo og Jazzy H bedre kendt som bandet Østkyst Hustlers.

I 1996 fulgte Østkyst Hustlers successen op med albummet Fuld af Løgn, som blev en af 90’ernes største kommercielle successer. Albummet var fyldt med hits som HustlerstilHåbløs og ikke mindst Han får for lidt, som til dato er genrens mest populære evergreen. Op gennem 90’erne fortsatte Østkyst Hustlers med at dominere dansk musik og spille koncerter på landets største scener. Østkyst Hustlers har vundet et utal af priser. Blandt andet har de modtaget i alt 9 Danish Music Awards. I dag er livet som pladeproducerende musikere er sat på vågeblus, men på scenen er Østkyst Hustlers stadig et af landets mest energiske live acts. Man har vel hustlerstil.

Dag: Lørdag.
Tidspunkt: 13:00.
Scene: Anlægsscenen.

Jørgen de Mylius

Med en baggrund i radio- og tv-verdenen har Jørgen De Mylius altid haft styr på tidens fedeste musik og trends! Kærligheden til musikken har sat sig dybt i den populære og folkekære hitmager, som år efter år laver en kæmpe fest på Ringsted Festival.

Ringsted Festival vil simpelthen ikke være det samme uden Jørgen De Mylius, så igen i år kan du feste med ham og til hans fede musik - denne gang i Eldorado!

Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Dødspoppatruljen

Dødspoppatruljen er som skabt til Eldorado!

Dødspoppatruljen spiller alle de fedeste pop-hits fra de sidste 20 år. De har deres helt egen stil, og de nøjes ikke kun med at spille det, som alle de andre gør. De foretrækker ”L'Amour Toujours” frem for ”Kom tilbage til mig”. De rykker for alvor til grænserne for, hvad man kan forvente af et partyband! Du vil ikke gå glip af Dødspoppatruljen.

 Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

CHIEF 1

CHIEF 1 rykker nattefesten rundt i Reaktoren!

Reaktoren kommer helt sikkert til at koge, når CHIEF 1 spiller op til dans lørdag nat sammen med Italo Brothers. Chief 1, også kaldet chefen, har uden tvivl været en af de mest markante skikkelser på den danske musikscene gennem de sidste 20 år. Chief 1, med det borgerlige navn Lars Pedersen, er en dansk sangskriver, musikproducer og DJ, der gennem sine mange år på den danske musikbranche har leveret adskillige af de store hits, alle har sunget med på. Han er en af koryfæerne inden for særligt hiphoppen. Han var blandt de første hiphoppere i begyndelsen af 80’erne og var i 1987 med til at danne det legendariske og banebrydende Rockers by Choice der stod bag kæmpehittet ”Engel” og blev den første danske rap gruppe, der blev vist på MTV.

Efterfølgende begyndte Chief 1 at arbejde i kulissen som bagmand, producer og sangskriver for Sound of Seduction, der havde en lang række store hits igennem 90’erne. I dag har han musikselskabet REARCH sammen med vennen og partneren Remee, der har stor succes blandt andet med bandet L.I.G.A, som de har under vingerne.

Chief 1 er manden, der opdagede Nik & Jay, Humleridderne og Sound of Seduction, og han har skrevet, produceret og remixet for, eller på anden vis arbejdet sammen med adskillige store kunstnere som Danseorkestret, Dodo & The Dodos og Danser med drenge, Ace of Base, Blå Øjne, Basim og Bryan Rice, Danny Kool og Drengene fra Angora, Gnags, Lars H.U.G, Humleridderne, Love Shop, Michael Learns to Rock, Smokie, Nik & Jay, Povl Kjøller, Sanne Salomonsen, The Sandmen, Shu-bi-dua, Johnny Madsen, Outlandish, Niklas og Soluna Samay. Han har haft en finger med i adskillige af de store hits, der gennem årene er blevet spillet i radioen, og han har vundet det Danske Melodi Grand Prix 3 gange.

Med snart 30 år bag pulten kan man roligt sige, at Chief 1 er en erfaren DJ. Når Chief 1 optræder som DJ, er festen i fokus – og festen alene. Musikalsk bevæger han sig stilsikkert rundt blandt årtier tilbage fra 50’erne og frem til i dag, og han har et bredt musikalsk fokus. Han har en legende tilgang til musikken og er ikke bange for at blande Justin Timberlake med Rolling Stones og lade Michael Jackson gå over i Gasolin.

Der er garanteret en hitparade uden lige, når Chefen tager publikum med gennem musikhistorien og byder på eksklusive og fantastiske numre, der får både unge og gamle ud på dansegulvet.

Mig og Bonden

Oplev en fantastisk duo der fortolker Shu-bi-dua, som ingen andre kan gøre det.

Forsangeren Jonas Bendtsen har den helt unikke egenskab, at han lyder som en tro kopi af Shu-bi-duas forsanger Michael Bundesen. Stemningen vil være fyldt med hygge, nærvær og godt humør, præcis som vi kender det fra Shu-bi-dua selv. Glæd dig til Mig og Bonden!

Festtelt: Eldorado
Dag: Lørdag

 

Egebjerg & Walk

Egebjerg & Walk er klar til at skabe en kæmpe fest på Ringsted Festival 2019 - og denne gang har de gæster med!

Den lokale DJ David Egebjerg og hans ven Alex Walk er klar til at fyre op for festen i Reaktoren. 

Det startede for den populære DJ- og producer-duo i 2017, hvor de gik sammen om at producere musik. Deres første officielle udgivelse udkom i juni samme år, hvor Kongsted også var med om bord. Det var en stor succes, og der er senere kommet flere remixes, egne edits og mashups!

Duoen har en fælles forståelse for musikken - og deres stærke venskab gør at alt går op i en højere enhed når duoen går på scenen. Du kan glæde dig til tidens sprødeste hits i deres helt egne nye versioner. Det er garanti for dans og den fedeste fest!

We are the 90s

We are the 90s fylder Eldorado!

I 1990'erne blev tyggegummipop og sing-along virkelig indført. Buffalo-sko, refleksbukser, bøllehat og knæklys var med til at gøre årtiet yderst festligt og meget farverigt. "We Are The 90's" fejrer følelsen af 90'erne og tager publikum med tilbage til de stærke navne og følelser herfra.

Der er tale om alle de store hits som alle kender og elsker. Med kostumer, hanekam og blåt hår bliver 90'erne genoplivet med stort show og entusiasme. Der bliver tyggegummipop, eurodance, boybands og girlpower i stride strømme når hits fra bl.a. Aqua, Spice Girls, Vengaboys, Ace Of Base, 2 Unlimited, SASH!, Rednex, Backstreet Boys, DJ Bobo og Eiffel 65, bliver fremført at det toptændte og feststemte band.

Festtelt: Eldorado
Dag: Fredag

 

Absolute 80's

Er du til fed 80'er musik?

Fuld fart på 80’erne og alle de klassiske hits, som vi elsker og kender. Absolute 80’s formår at fange den helt specielle stemning fra 80’erne, og fyre op for den fede disco og funk! 

Dansegulvet bliver taget med på en tur tilbage gennem tiden og lander solidt i musikkens guldalder. De dygtige musikere i bandet spiller indlevende og med et smil på læben der smitter helt ned i danseskoene.

Festtelt: Eldorado
Dag: Torsdag

 

Stephen Cooper

Høj energi og stor passion hos Stephen Cooper!

Var du i Det Irske Telt på Ringsted Festival 2019, så kender du måske Stephen Cooper som tidligere frontmand i bandet “Scoops”. De spillede på mange store scener i både Irland, England og Skandinavien.

Med 10 års erfaring som pub-musiker beviser Stephen Cooper, at han er en mand, som kan holde på sit publikum. Han fanger deres opmærksomhed, og får dem til at føle sig som en del af showet. Med høj energi og passion gennem hver eneste show, så kan du godt glæde dig til Stephen Cooper.

René Hejdmann

I Eldorado kommer vi ikke udenom Kim Larsen, og her har vi fået fat i den allerbedste fortolker - nemlig René Hejdmann!

Som forsanger i bandet Gasbox, så kender René Kim Larsens repetoire ind til benet. I Eldorado vil han kunne opleves med sin guitar på scenen - festivalgæsterne vil kunne komme helt tæt på den fantastiske musiker. René Hejdmanns unikke udstråling, sang og indlevelse får dig til at sende tanker til Kim Larsen. Ingen gør det bedre end René - udover den ægte vare.

Festtelt: Eldorado
Dag: Fredag

 

Trypical Cumbia

Glæd dig til at spiller op til fest i Latin Pavillion!

Trypical Cumbia er et farverigt band, som bringer svingende rytmer til Ringsted Festival. De fem bandmedlemmer leverer med garanti et brag af en fest! Det er helt umuligt at stå stille, når de starter festen med deres tiltrækkende toner. 

Trypical Cumbia tiltaler et mangfoldigt publikum i alle aldersklasser, perfekt til en varme latin fest! En rejse fra de columbianske strande til de bolivianske bjerge kommer direkte til Ringsted Festival.

 

Leo W. Adolph

Leo W. Adolph er selvskrevet til Eldorado!

Glæd dig til en brændende veloplagt entertainer, der med udgangspunkt i John Mogensen tager dig med rundt i de største, danske hits. Kom og oplev et show med dansk-top, country og rock´n roll. Leo W. Adolph er også forsanger i Karl Herman trio, men i Eldorado, kan han opleves helt tæt på med sin guitar og som en spillemand af folket!!

Festtelt: Eldorado
Dag: Torsdag

 

Banshee Duo

Når en crazy irer og en vild svensker slår hovederne sammen, så får du Banshee Duo!

Brendan Sheehy og Filip Burgman har spillet musik sammen i de sidste par år, efter de tilfældig mødtes i Stockholm, hvor deres tidligere bands spillede. Efter det spillede de sammen i bandene SIR REG og Banshee Rebels, hvor de rejste rundt i Europa og spillede den musik de elskede.

Med Filips hurtige fingre på mandolinen og Brendans Dublin-accent sendes publikum på en rejse gennem god musik. Der er garanti for vild dans når Banshee Duo går på scenen til Den Irske Fest!

Yoraima

Den smukke Yoraima leverer sprøde latin-toner til Latin Pavillion!

Yoraima er fra Venezuela, og har altid haft musiske rytmer i kroppen. Hun synger alt fra cha cha cha, pop til rumba, tango, swing, salsa og latin - og garanterer, at der i hendes show er musik for enhver smag!

Så vil du svinge hofterne, have formidabel underholdning og ikke mindst god musik, så ses vi til Yoraimas Show! 

 

DJ Morten Stuckert

DJ Morten Stuckert sætter gang i Eldorado under hele festivalen!

På den mest dansevenlige vis, vil DJ Morten Stuckert binde festivaldagene sammen med skøn musik i Eldorado. Fra start til slut lover DJ Morten Stuckert fest og dans! Hvis du tidligere har besøg Pamperhalle eller Plastfabrikkens fester, så kender du måske DJ Morten Stuckert. Han er nemlig en kendt DJ i Ringsted-egnen.

Med sin store erfaring vil DJ Morten Stuckert bringe 80’er og 90’ernes bedste dansehits ind på Ringsted Festival. Tag ned i Eldorado og dans med DJ Morten Stuckert!