Egebjerg & Walk

Egebjerg & Walk er klar til at skabe en kæmpe fest på Ringsted Festival 2019 - og denne gang har de gæster med!

Den lokale DJ David Egebjerg og hans ven Alex Walk er klar til at fyre op for festen i Reaktoren. 

Det startede for den populære DJ- og producer-duo i 2017, hvor de gik sammen om at producere musik. Deres første officielle udgivelse udkom i juni samme år, hvor Kongsted også var med om bord. Det var en stor succes, og der er senere kommet flere remixes, egne edits og mashups!

Duoen har en fælles forståelse for musikken - og deres stærke venskab gør at alt går op i en højere enhed når duoen går på scenen. Du kan glæde dig til tidens sprødeste hits i deres helt egne nye versioner. Det er garanti for dans og den fedeste fest!