Lørdag

Muri & Mario

Er du klar til Mure & Mario i Pamperhalle? 

Efter en pause på 2,5 år er den dansk-italienske hitduo tilbage på hitlisterne med sangen "To Stjerner". Drengene har brugt pausen fra musikken på at finpudse deres lyd samt udvikle et helt nyt sceneshow - som er helt uset i Danmark. 

_DSC7264-Edit kopi.jpg

Som altid står Muri & Mario for fællesskab, samhørighed og omfavnelse af det bredere publikum, når de optræder live. Bandet slog igennem viralt på Youtube i 2012 og opnåede den 2. mest spillede sang på Spotify overhovedet det år. Sangen hedder "Hun Tog Min Guitar" og regnes af Youtube Danmark for at være det største youtube hit nogensinde. 

Glæd dig til Mure & Mario i Pamperhalle!

Yoraima Show

Den smukke Yoraima leverer sprøde latin-toner til Latin Pavillion!

Yoraima er fra Venezuela, og har altid haft musiske rytmer i kroppen. Hun synger alt fra cha cha cha, pop til rumba, tango, swing, salsa og latin - og garanterer, at der i hendes show er musik for enhver smag!

Så vil du svinge hofterne, have formidabel underholdning og ikke mindst god musik, så ses vi til Yoraimas Show! 

Yoraima Show

Gilito Salsero

Cubanske Gilito Salsero fører Cubas sprøde toner til Ringsted Festival!

Gilito Salsero er vokset op på Cuba, hvor musikken altid har været et samlingspunkt for hele familien.

I 1991 tog Gilito på sin første internationale tour til Sverige, som forsanger i “Salsa de Esquina”. Et populært band, som optrådte i flere TV-programmer og opnåede stor anerkendelse i de tidlige 90'ere. Et par år senere udgav bandet deres eget album.

I 1993 tog Gilito igen til Sverige, og dannede sit eget band med svenske og cubanske musikere. Efterfølgende kom der fart på karrieren, og han har udgivet albums, lavet salsa-arrangeenter, optræder til karnevaler og meget mere. 

Arceo

I Latin Pavillion kan du opleve den cubanske DJ Arceo!

Arceo er mand for at fylde dansegulvet med sprøde toner og lækre rytmer. Dine hofter kan næppe stå stille, når han åbner festen med sin DJ-pult.

Arceo er også selv glad for dansegulvet, hvor han både kan de svingende salsatrin og danse den skønne latin. Arceo har lovet, at han selv kommer på dansegulvet og danser salsa med os alle!

DJ Arceo på Ringsted Festival

Trypical Cumbia

Glæd dig til at Trypical Cumbia spiller op til fest i Latin Pavillion!

Trypical Cumbia er et farverigt band, som bringer svingende rytmer til Ringsted Festival. De fem bandmedlemmer leverer med garanti et brag af en fest! Det er helt umuligt at stå stille, når de starter festen med deres tiltrækkende toner. 

2dc37c76c834aeabb44fc40f62a7fa8e.jpeg

Trypical Cumbia tiltaler et mangfoldigt publikum i alle aldersklasser, perfekt til en varme latin fest! En rejse fra de columbianske strande til de bolivianske bjerge kommer direkte til Ringsted Festival.

Tirolerband Aalburg

Tyrolermusik for fuld udblæsning, er hvad publikum kan glæde sig til når Tirolerband Aalburg går på scenen. Bandet er et vaskeægte tyrolerorkester med sang, blæs og slagtøj!

Orkesteret underholder med original stemningsfuld tyrolermusik krydret med danske og tyske slagere, hits og naturligvis en væld skålesange. Tirolerband Aalburgs sceneshow er inspireret af de populære oktoberfester i München, så der er altså virkelig noget at glæde sig til!


Orkesteret har igennem snart 20 år underholdt til et væld af arrangementer i både ind- og udland. Glæd dig til at opleve Danmarks bedste og festligste tyrolerorkester, når de tager dig med på en uforglemmelig ”rejse” ned til oktoberfestens hjemland!

DødspopPatruljen

DødspopPatruljen er klar til at feste med dig i Pamperhalle!

DødspopPatruljen er bandet som rykker grænserne for hvad man kan forvente af et partyband. Der leveres en fest og et show med flowet fra et DJ-set, men med energien og feelingen af et live band. Bandet har valgt at styre udenom de gennemtæskede balleklassikere, og i stedet lagt energien i at reproducere og remixe de sidste 25 års store club-hits.

BOYZONE

BOYZONE kan til sommer opleves i Lystanlægget på Ringsted Festival 2018. Det bliver den eneste BOYZONE-koncert i Skandinavien, inden de splitter op!

I maj 2017 blev det afsløret, at det irske boyband BOYZONE gendannes til en sidste tour, som primært skal afvikles i UK. Men det er lykkes Ringsted Festival, at få drengene fløjet et smut forbi Sjælland den første weekend i august! 

“Det er helt unikt at vi har fået denne mulighed. Vores gæster kan se frem til en fantastisk oplevelse,” siger festivaldirektør Anders Sørensen.

Tragisk dødsfald satte BOYZONE på standby 
Boybandet fra Irland er uden tvivl blandt de største europæiske boybands, og formåede at give konkurence til store boybands som Take That og Westlife i 90'erne. Boyzone gik i opløsning i 2009 efter bandmedlem Stephen Gately døde på tragisk vis under en solferie på Mallorca. De resterende medlemer fløj til soløen, hvor de hentede deres afdøde medlem hjem til Irland. Her bar bandet samlet kisten ud af kirken. Senere fulgte et album dedikeret til Stephen Gately, men dødsfaldet havde rystet drengene så meget, at de besluttede at stoppe bandet.

25-års jubilæum fejres på Ringsted Festival
Nu efter 25 år, 25 millioner solgte albums og flere tusinde solgte koncertbilletter er Boyzone stadig på manges læber. Med deres 25-års jubilæum stopper drengene fra BOYZONE op, og kigger tilbage på hvilken kæmpe succes de har opnået verden over med deres popmusik. For de fleste står hits som Picture of you, No Matter What, Baby Can I Hold You og Love Me For A Reason stadig højt på listen over 90’er-favoritter. På årets BZ25-tour vil publikum kunne høre de mange klassikere samt en række nye sange, der er med på bandets 25-års jubilæumsalbum, der udkommer til september 2018.

Boyzone har ikke været i Danmark siden 1999, men nu opstår muligheden altså for sidste gang på årets Ringsted Festival. Ronan Keating, Mikey Graham, Keith Duffy og Shane Lynch fra Boyzone står alle stadig skarpt og koncerten vil uden tvivl blive et tilløbsstykke for alle de kvinder, hvis hjerter blødte i 90'erne. BOYZONE spiller lørdag d. 04 august i Ringsted Lystanlæg på Ringsted Festival 2018!

Jørgen De Mylius

Intet Ringsted Festival uden Jørgen De Mylius!

Jørgen De Mylius på Ringsted Festival.jpg

Med en baggrund i radio- og tv-verdenen har Jørgen De Mylius altid haft styr på tidens fedeste musik og trends! Kærligheden til musikken har sat sig dybt i den populære og folkekære hitmager, som år efter år laver en kæmpe fest på Ringsted Festival.

Ringsted Festival vil simpelthen ikke være det samme uden Jørgen De Mylius, så igen i år kan du feste med ham og til hans fede musik i Pamperhalle.

Neil Brophy Band

Vær forberedt på, at det kan blive vildt, når Neil Brophy Band går på scenen i Det Irske Telt!

Neil Brophy Band er et keltisk folk rock band, som til sammen kommer fra England, Skotland og Danmark.

Det er let at genkende de irske/bristske rødder i Neil Brophy Bands musik. Det er et band, der har været rundt på pub- og festivalscenerne i mange år. Med adskillige udgivelser, blev det engelsk-skotsk-danske bands seneste single “The Record Collector” udgivet på Record Store Day.

Bandet har turneret intensivt i Nordeuropa og Skandinavien, hvor de er blevet populære på den danske festivalscene med flere optrædener på blandt andet Ringsted Festival. 

Tom Donovan

Tom Donovan er en ægte irsk troubadour. Han er en mesterlig entertainer, der som få forener egne sange og traditionelle irske ballader med sine underholdende historier!

Tom har i de sidste 22 år har boet i Danmark, og i 35 år har han været professionel musiker. Han startede ud i hjembyen, Dublin, og har siden optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange, der er udgivet på en lang række plader.

Tom Donovan er en særdeles populær entertainer, som med et utal af optrædener har fået et stort publikum i Danmark og Norge. Tom er ganske enkelt en af de travleste sangere på den danske koncertscene. Han er en velkommen gæst både i store koncerthuse, på festivaller, til byfester og på små værtshuse. I mange år har han spillet i omegnen af 160 koncerter om året, og det bliver bare ved. Publikum kan ikke få nok af Tom Donovan.

"John Mogensen" aka Rasmus Bjerg

Filmsuccesen "Så længe jeg lever" tages nu ud af biograferne og lander midt på Ringsted Festival 2018. Rasmus Bjerg vil tage os gennem John Mogensens folkekære sange i en storslået koncert!

Rasmus Bjerg i rollen som John Mogensen har i Ole Bornedals filmatisering “Så længe jeg lever" været en kæmpe succes indtil nu, ikke mindst pga Rasmus Bjergs formidable skuespil og sangtalent som ligger skræmmende godt op ad originalen him self.

Rasmus Bjerg som John Mogensen med band tager denne sommer ud og besøger få udvalgte festivaler, og vi er stolte af at kunne offentliggøre ham på Ringsted Festival 2018. Det bliver en musikalsk rejse igennem John Mogensens hits og der vil være rig mulighed for folket til at synge med! 

KATO

Traditionen føres videre og vi har inviteret KATO til at holde en kæmpe fest på Ringsted Festival 2018!

I 2007 indspillede KATO sit første nr. 1 hit “My House”. Selvom han startede på toppen af hitlisterne, havde han ingen idé om hvilken tur han havde indledt. Siden da har KATOs udgivelser sammenlagt opnået mere end 40 guld og platin certificeringer. Han er blevet tildelt 10 priser fra Danish Deejay Awards, 3 GAFFA statuetter, 1 Zulu award og 1 statuette fra Danish Music Awards.

Udgivelsen af KATOs debutalbum “Discolized” indeholdt flere hits, hvilket ikke blot banede vejen for optrædener på de største danske festivaler, men også sikrede ham udenlandske jobs for første gang I karrieren.

Filisofien og styrken i KATOs musik har altid været at kombinere genrer, men altid med et ekstremt fokus på det kommercielle potentiale. En opskrift som har holdt 35-årige multitalent siddende på toppen af den danske clubtrone lige fra starten, både som soloartist, producer og remixer. 

I forsommeren 2015 udgav KATO det engelsksprogede album “NOW” som bl.a. den danske popstjerne Mads Langer, og britiske Sigala, som sidenhen gik nummer 1 i England med singlen “Easy Love”. I 2015 og 2016 udgav KATO singlerne “Bitches And Booze” med Topgunn og Brandon Beal, clubsinglen “Kongen Af Klubben”, samt sommersinglen “Live It Up”, sammen med Wafande.

I foråret 2017, udkom KATO’s internationale single ”Show You Love”, med den amerikanske superstjerne Hailee Steinfeld og den engelske hit-producer Sigala. Singlen er i dag blevet streamet mere end 40 mio. gange, har solgt mere end 250.000 eksemplarer, og modtaget airplay i næsten alle tænkelige lande verden over. 

Andrew Strong

Glæd dig til at en fantastisk stemme indtager Ringsted Lystanlæg!

Andrew Strong kom til verden november 1973 i Dublin. Han er vokset op i en musikalsk familie, hvor Andrews far var en af 70'ernes mest fremtrædende rocksangere. Allerede i en alder af 11 startede Andrew sit første band "Perfect Stranger" med en håndfuld skolekammerater. 

Andrew har været i musikbranchen i 30 år, og har produceret adskillige albums. Senest har han arbejdet sammen med Golden Globe-nominerede Brian Byrne i indspilningen af Andrews album Golden Hair. 

Siden 1991 har Andrew været på tour on and off i hele Europa og Australien, hvor han spiller hits fra nogle af verdens populæreste kunstnere - Bryan Adams, Elton John, The Rolling Stones og mange flere. 

Andrews powerfulde stemme og energiske performance får et hvert publikum verdens over til at synge med! 

Dizzy Mizz Lizzy

Dizzy Mizz Lizzy på Ringsted Festival 2018!

Danskerne kan ikke få nok af den populære trio, og publikums kærlighed er den bedste brændsel for Dizzy Mizz Lizzy, der kommer på Ringsted Festival 2018 med helt friske sange.

Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis-Larsen overraskede mange, da de i foråret 2016 udgav Forward In Reverse - deres første album med nye sange i godt 20 år. Den lange pause havde været god for deres kreativitet, og publikum kvitterede ved både at købe albummet ind på hitlistens førsteplads og strømme til bandets koncerter i titusindevis.

”Vi var meget glade og taknemmelige for den respons, vi fik for albummet og vores koncerter, hvor publikum tog så godt imod vores nye sange. Det var et sandt energiboost til vores fornyede samarbejde,” afslører Tim Christensen og tilføjer, at eventyret dermed ikke sluttede ved den sidste koncert: ”Vi var stadig sultne og inspirerede, da turneen var forbi, og havde alle tre en stor lyst til at fortsætte de gode takter i studiet.”

Resultatet udkommer formentlig på et album i 2018, men Dizzy Mizz Lizzy kan ikke vente med at præsentere nogle af de helt nye sange for deres store og trofaste publikum, og derfor har gruppen valgt at turnere rundt i det danske sommerland i 2018.

Selv om de tre musikere glæder sig til at præsentere deres nye sange, bliver publikum hverken snydt for at høre de gamle klassikere eller det bedste fra Forward In Reverse. Det forpligter at have skrevet udødelige sange som Waterline, Silverflame, Love Is A Loser’s Game og alle de andre gode gamle, der var soundtrack for en hel generation i 1990’erne.

”Man kan sige, at sangene fra dengang er vores billet til at være her i dag. Vi elsker at spille dem, men vi er især glade for, at publikum også er interesseret i at høre vores nye sange. Den kærlighed vil vi gerne gengælde ved at tage ud og vise, hvordan Dizzy Mizz Lizzy anno 2018 lyder,” fortæller Tim Christensen på vegne af trioen.

The Scoops

 

The Scoops tager 50'er-musikken til et helt nyt niveau!

I året 1994 blev 50'er showbandet The Scoops dannet med stortalentet Daniel, som den unge Elvis. Ideen bag bandet var at få det bedste showband i landet. Og foruden at spille den originale 50'er-Rock n' Roll, var bandets drøm også at komme ud over scenekanten med et show så levende, at dét alene skulle være en oplevelse for det brede publikum. The Scoops er i dag som direkte hentet med en tidsmaskine fra 50'erne med brylcreme i bobhåret, bakkenbarter og guldslips!  Alt er i orden når The Scoops indtager scenen. Selv forsangerens mikrofon er af samme model som The King "Elvis Presley" benyttede.

Kort sagt: Stilen er lagt. The Scoops kendetegnes ved deres store glæde, varme, og kærlighed til Rock 'n roll, som de stilrent fremfører med en sådan entusiasme og professionalisme i deres sceneoptræden , at de formår at få fat i publikum på en måde som ingen andre kan. Det giver en fantastisk stemning som får det hele til at swinge.  

The Scoops må betegnes som Danmarks hotteste 50'er Rock n' Roll showband der ud over at "trykke den af" herhjemme, også har stået på internationale scener i både Tyskland, Sverige og senest på deres Tour til Østrig. Herhjemme er det i løbet af de sidste mange år blevet til flere hundrede koncerter, og optrædener i radio og TV. Med The Scoops starter en uforglemmelig rejse tilbage til de glade 50'er.

Hawkeye & Hoe

Er du klar til at Hawkeye & Hoe spiller deres "beer drinking music" på Ringsted Festival 2018?

Hawkeye & Hoe er en dansk/engelsk trio, som har kastet sig ud i rock, folk, irske klassikere og meget mere. Selv kalder de deres genre "beer drinking music"!

Med hawkeye på bas, Hoe på banjo og Billy på skins så er de klar til at træde op på scenen i Det Irske Telt. Koncerten bliver med garanti leveret med en god portion humor fra de gode entertainere! 

Steve Hart

Glæd dig til at se entertaineren Steve Hart i Det Irske Telt!

I 1977 forlod Steve Hart sit barndomshjem i Wales for at rejse. Han arbejdede i Spanien, Holland, Belgien og Tyskland med forskellige jobs. 5 år senere begyndte han at spille guitar og synge på gaderne, hvilket han fandt stor glæde ved. Det gav ham en følelse af frihed og eventyr, og det var begyndelsen på Steve Harts karriere som entertainer.

Inspireret af entertainere og gøglere fra hele verden, ønskede Steve Hart at lave et stort gadeshow, så jeg han et "One Man Band". Han satte en tromme og bækken på ryggen, forbandt trommen med kabler til sine sko, spillede mundharpe og guitar og så var der gang i den!
Mennesker flokkedes omkring Steve Hart, og han havde det helt fantastisk!

Det show Steve Hart laver i dag, er resultatet af 10 års optræden rundt omkring i Europa.

Banshee Duo

Når en crazy irer og en vild svensker slår hovederne sammen, så får du Banshee Duo!

Brendan Sheehy og Filip Burgman har spillet musik sammen i de sidste par år, efter de tilfældig mødtes i Stockholm, hvor begge deres tidligere bands spillede. Efter det spillede de to gutter sammen i bandene SIR REG og Banshee Rebels, hvor de rejste rundt i Europa og spillede den musik de elskede.

Med Filips hurtige fingre på mandolinen og Brendans Dublin-accent sendes publikum på en rejse gennem god musik. Der er garanti for vild dans når Banshee Duo går på scenen i Det Irske Telt!