Fredag

Yoraima Show

Den smukke Yoraima leverer sprøde latin-toner til Latin Pavillion!

Yoraima er fra Venezuela, og har altid haft musiske rytmer i kroppen. Hun synger alt fra cha cha cha, pop til rumba, tango, swing, salsa og latin - og garanterer, at der i hendes show er musik for enhver smag!

Så vil du svinge hofterne, have formidabel underholdning og ikke mindst god musik, så ses vi til Yoraimas Show! 

Yoraima Show

Gilito Salsero

Cubanske Gilito Salsero fører Cubas sprøde toner til Ringsted Festival!

Gilito Salsero er vokset op på Cuba, hvor musikken altid har været et samlingspunkt for hele familien.

I 1991 tog Gilito på sin første internationale tour til Sverige, som forsanger i “Salsa de Esquina”. Et populært band, som optrådte i flere TV-programmer og opnåede stor anerkendelse i de tidlige 90'ere. Et par år senere udgav bandet deres eget album.

I 1993 tog Gilito igen til Sverige, og dannede sit eget band med svenske og cubanske musikere. Efterfølgende kom der fart på karrieren, og han har udgivet albums, lavet salsa-arrangeenter, optræder til karnevaler og meget mere. 

Arceo

I Latin Pavillion kan du opleve den cubanske DJ Arceo!

Arceo er mand for at fylde dansegulvet med sprøde toner og lækre rytmer. Dine hofter kan næppe stå stille, når han åbner festen med sin DJ-pult.

Arceo er også selv glad for dansegulvet, hvor han både kan de svingende salsatrin og danse den skønne latin. Arceo har lovet, at han selv kommer på dansegulvet og danser salsa med os alle!

DJ Arceo på Ringsted Festival

Trypical Cumbia

Glæd dig til at Trypical Cumbia spiller op til fest i Latin Pavillion!

Trypical Cumbia er et farverigt band, som bringer svingende rytmer til Ringsted Festival. De fem bandmedlemmer leverer med garanti et brag af en fest! Det er helt umuligt at stå stille, når de starter festen med deres tiltrækkende toner. 

2dc37c76c834aeabb44fc40f62a7fa8e.jpeg

Trypical Cumbia tiltaler et mangfoldigt publikum i alle aldersklasser, perfekt til en varme latin fest! En rejse fra de columbianske strande til de bolivianske bjerge kommer direkte til Ringsted Festival.

Tirolerband Aalburg

Tyrolermusik for fuld udblæsning, er hvad publikum kan glæde sig til når Tirolerband Aalburg går på scenen. Bandet er et vaskeægte tyrolerorkester med sang, blæs og slagtøj!

Orkesteret underholder med original stemningsfuld tyrolermusik krydret med danske og tyske slagere, hits og naturligvis en væld skålesange. Tirolerband Aalburgs sceneshow er inspireret af de populære oktoberfester i München, så der er altså virkelig noget at glæde sig til!


Orkesteret har igennem snart 20 år underholdt til et væld af arrangementer i både ind- og udland. Glæd dig til at opleve Danmarks bedste og festligste tyrolerorkester, når de tager dig med på en uforglemmelig ”rejse” ned til oktoberfestens hjemland!

Nalle And His Crazy Ivans feat Søren Rislund

Oplev blues & roots-music i sin reneste og ædleste form!

Der lagt i ovnen til en af de svedigste og mest bevægende oplevelser, som den danske blues- scene har at byde på.

Nalle med den smukkeste og mest følsomme soulstemme på denne side af Mississippi-bæltet, er omgivet af musikerne, Ivan Sand (guitar) og Henning Kaae (guitar), der begge er eminente!

Søren Rislund købte sin første mundharmonika i starten af 1960erne, da en livslang kærlighed til bluesmusikken havde fået tag i ham. Siden henslæbte han 40 år med at levere gode og kvalificerede grin til danskerne i komikerduoen Monrad & Rislund. Men blues-harpen var med ham hele vejen, og her i 2017 nyder han til overmål at levere den, hvor den virkelig passer og værdsættes: Hos Nalle & His Crazy Ivans... Glæd jer!

Johnny Logan

Det er ikke alle sangere man kan kalde 'exceptionelle'. Men det kan man roligt kalde Johnny Logan! Stadig den dag i dag er det ikke lykkes for andre end Johnny at vinde det Europæiske Melodi Grand Prix 3 gange og med mere end 6 millioner solgte albums på verdensplan, har Johnny Logan for længst skrevet sit eget kapitel i musik historien. 

I 2007 udgav Johnny Logan et album indspillet i Danmark med danske musikere med titlen ”Irish Connection” – dette album blev et kæmpe comeback for Johnny Logan i hele Skandinavien – idet albummet solgte til platin i Danmark og dobbelt platin i Norge og til Guld i Sverige. Successen blev fulgt op af en årelang turné ikke mindst i Danmark, hvor han har en meget stor fanskare. 

Johnny Logan fik i januar 2010 et nyt hold fantastiske musikere under ledelse af Rasmus Hedeboe. Disse musikere var også med til indspilningen

Det er ikke alle sangere man kan kalde 'exceptionelle'. Men det kan man roligt kalde Johnny Logan! Stadig den dag i dag er det ikke lykkes for andre end Johnny at vinde det Europæiske Melodi Grand Prix 3 gange og med mere end 6 millioner solgte albums på verdensplan, har Johnny Logan for længst skrevet sit eget kapitel i musik historien. hans seneste CD - 'The Irish Connection 2 - The Irish Soul' som også blev indspillet i Danmark. Et dejligt album som tager lytteren på en rejse gennem nogle af Irlands mest populære 'traditionals' samt en stribe helt nye sange. Dette album blev også en kæmpe succes. Disse to albums “The Irish Connection 1” og “The Irish Soul” ligger altid grunden rent musikalsk til live koncerterne med Johnny Logan & Friends når de optræder – selvfølgelig altid garneret med de 3 vinder sange fra Det Europæiske Melodi Grandprix. 

Nu er han så aktuel her i 2017 med et helt nyt album med titlen ”It is what it is” – nye fantastiske velskrevne sange, som Johnny Logan selv har skrevet de fleste af. Super iørefaldende og med god nerve og fantastisk energi, som altid er kendetegnede for verdensstjernen Johnny Logan. Albummet er indspillet i Danmark og med en lang række af de dygtigste musikere, som også er live holdet bag Johnny Logan. Mange af de nye hits vil også være at høre når Johnny Logan & Friends giver koncert rundt omkring i Danmark. 

Når Johnny Logan turnerer i Danmark er det med det fantastiske danske band FRIENDS under ledelse af Rasmus Hedeboe, nogle fantastiske musikere, som sammen med Johnny Logan leverer et show i absolut topklasse. Publikum er overalt begejstret og bliver taget med storm når JOHNNY LOGAN & FRIENDS går på scenen. 

Thomas Helmig

Til sommer skal der skråles med på alle Thomas Helmigs fedeste numre! 

Er du klar på at skråle med på "Det Er Mig Der Står Herude Og Banker På", "Malaga", "Stupid Man" og mange, mange flere? Så ses vi til Thomas Helmig-koncerten på Ringsted Festival 2018!

I 2017 besøgte Thomas Helmig Northside og Tinderbox, og det gav genlyd i hele Danmark. Både publikum og anmeldere var utroligt begejstrede. Med Claes Antonsen, Jacob Andersen, Christian Douglas, Poul Reimann, Søren Runge og Emil Falk bag sig tager Thomas Helmig landet rundt på sommertur. På denne tur kommer han forbi Ringsted Festival 2018, og vi glæder os!

Vi kan glæde os til et hav af klassikere, og en række spritnye sange fra Thomas Helmig.

Neil Brophy Band

Vær forberedt på, at det kan blive vildt, når Neil Brophy Band går på scenen i Det Irske Telt!

Neil Brophy Band er et keltisk folk rock band, som til sammen kommer fra England, Skotland og Danmark.

Det er let at genkende de irske/bristske rødder i Neil Brophy Bands musik. Det er et band, der har været rundt på pub- og festivalscenerne i mange år. Med adskillige udgivelser, blev det engelsk-skotsk-danske bands seneste single “The Record Collector” udgivet på Record Store Day.

Bandet har turneret intensivt i Nordeuropa og Skandinavien, hvor de er blevet populære på den danske festivalscene med flere optrædener på blandt andet Ringsted Festival. 

Zapp Zapp

Gendannede Zapp Zapp er stadig blandt Danmarks stærkeste funkbands. Nu kommer de på Ringsted Festival 2018!

Funklegenderne Zapp Zapp med Erann DD i front er endelig tilbage efter en pause på mere end 20 år. Det stod klart, da de samlede 20.000 publikummer til deres comeback koncert i Tivoli, København. Med en hitparade og et velspillende band var det tydligt for alle, at Zapp Zapp er i topform og leverer koncerter af højeste kvalitet. 

Med to albums og superhittet ’You Better Believe’ dominerede Zapp Zapp dansegulvene i start 90’erne. Fans har siden deres opløsning i 1994 sukket efter en genforening, som nu gør, at bandet er klar til at hive de gamle hits frem af skuffen og på ny fylde dansegulvene til nogle funky, nostalgiske og soulfulde koncerter. Her kan publikum opleve den originale besætning bestående af Erann DD på vokal, Tue Röh på keyboard, Søren Nørup på guitar, Jakob Christensen på bas og endelig har Birk Nevel overtaget Anders Schumanns plads på trommer. 

Publikum kan allerede nu begynde at glæde sig til en festlig koncert på Ringsted Festival 2018, med et legendarisk og toneangivende funkband, der endelig er tilbage.

TooManyLeftHands

TooManyLeftHands er igen klar til at feste på Ringsted Festival!

Det hele startede for 6 år siden da TooManyLeftHands sendte et af deres numre ind til verdens største internet radio “Ibiza Global Radio”. Nummeret blev valgt som “Ibiza Anthem Of The Year”, hvilket afstedkom bookinger på nogle af verdens største natklubber.

TooManyLeftHands har i dag vokset sig til et imponerende club act med en kalender indeholdende mere end 150 shows om året, hvilket bl.a. har betydet optrædener på samme scener som verdensstjernerne Avicii, David Guetta og Tiësto.

Ligeledes er det blevet til mainstage-optrædener på nordens største elektroniske festival Summerburst, i Stockholm og Göteborg”, samt et Main Room show på verdens største natklub “Privilege” på Ibiza.

Duoen har et massivt following i Skandinavien, og har modtaget store priser som bl.a. “Årets Danske Clubnavn” ved Danish Music Awards og “Årets Danske Deejay” ved Danish Deejay Awards.

Udover førnævnte priser har TooManyLeftHands modtaget en guld certificering i Danmark, for monsterhittet “Too Young To Die” og har i dag et samlet streamcount på Spotify, på mere end 30.000.000.

Baboon Brothers

Er du klar til Baboon Brothers?

Baboon Brothers har turneret Skandinavien de sidste 20 år i det irske miljøer. De er altså efterhånden vant til at fyre den af på en scene, og de ved lige præcis hvilke sange der skal spilles hvornår! De spiller alt fra irske fest-hits, rock, britisk pop, country, disco, folk og 90'er rock. Der vil altså være noget for enhver smag, når Baboon Brothers går på scenen.

Har du været på The Dubliner Copenhagen, så har du med garanti stødt på bandet, da de er et af de meste spillende bands på baren. Baboon Brothers glæder sig til at besøge Ringsted Festival, og starte en ægte irsk folkefest!

Hugo Helmig

Det er gået stærkt for den unge Hugo Helmig. Alle kan efterhånden synge med på hitsinglen ’Please Don’t Lie’, som ligger i top af den danske airplay chart og er blevet streamet over 9 mio. gange. Samtidig har det 19-årige talent lige smidt sin anden single ’Eyes Wide Shut’ på gaden og er nu klar med en omfattende turné, hvor han blandt andet besøger Ringsted Festival 2018!

Til koncerten har Hugo Helmig samlet et ungt hold af talentfulde musikere, som spiller op til popfest tilsat soulede, funky og blues-inspirerede toner. Hugo Helmig, der på rekordtid og med bare en enkelt single har gjort kometkarriere på den danske musikscene, siger selv: 

”Det var en stor oplevelse at være ude og spille, så nu har jeg bare fået endnu mere blod på tanden. Jeg glæder mig sindssygt meget til at komme rundt i landet og spille min musik sammen med drengene. Vi lover at det bliver en fest”

Til Hugo Helmigs totalt udsolgte debutkoncert i Aarhus kvitterede Gaffa med 4 stjerner og skriver blandt andet:  ”Samlet set må man sige, at den unge sanger har styr på sagerne. Ingen tvivl om, at han har flair for at skrive gode popnumre, men han har også styr på at sammensætte en sætliste, der mixer up tempo og sjælere”

Hugo Helmig henter sin musikalske inspiration fra store singer-songwritere som John Mayer og Ed Sheeran. Første singlen ’Please Don’t Lie’ er en veloplagt popsang om at skrue lidt ned for selviscenesættelsen på de sociale medier og slippe sig selv fri. Hugo udtaler selv:

” Vi ønsker alle at vise os som perfekte på de sociale medier, men det er der jo ingen, der er. Det er ærgerligt, at det er blevet normen, at vi skal fremstille os selv på denne her overmenneskelige måde. ’Please Don’t Lie’ er en kærlig opsang til os alle – inklusiv mig selv.”

Johnny Deluxe

Vær klar til at skråle "Elskovspony", "Drømmer jeg", "Drenge som mig" og mange flere hits, ud i hele Ringsted Lystanlæg!

Johnny Deluxe er midt i deres comeback, og Danmark har taget ufatteligt godt imod dem IGEN. Og mere end 70 koncerter rundt om i Danmark i 2017 taler det sit tydelige sprog.

Den nye single “Er du hos ham nu” har ligget top 50 på ariplaycharten i 5 uger nu og er en klassisk Johnny Deluxe med lidt mere melankoli end sædvanligt. Upcoming instruktør Andrea Stief (24) står bag den nye video med Johnny Deluxe. Hun har vundet priser for sine kortfilm og stilen fra disse går igen i musikvideoen. Andrea Stief har fået helt frie tøjlet i videoen og den er heller ikke så tekstnær, som mange musikvideoer er, men fanger en overordnet stemning af ‘spildt tid’ eller ‘ting man aldrig fik lært eller sagt’ utroligt flot. Se den flotte musikvideo herunder.

Johnny Deluxe består endnu engang af bassist Jakob Glæsner, guitarist Søren Itenov, trommeslager Morten Lynggaard og forsanger Noam Halby. De er klar med flere nye single-udgivelser i 2018 og glæder sig til at gæste Ringsted Festival 2018!

Groovebox

Oplev Danmarks bedste partyband i Pamperhalle!

Med Groovebox får man Oliver Grann. En af landets aller bedste entertainere i front og et ultra skarpt hold af musikere. Bandet spiller de nyeste hits fra Medina, Rasmus Seebach, Lukas Graham, Kings of Leon, Burhan G, Cee lo Green, Daft Punk, Pharell og mange flere.

Bedst når man tror at det ikke kan blive bedre, så hiver Groovebox et funk-nummer ud af ærmet, der svinger røven ud af bukserne på dansegulvet. Når drengene i bandet spiller et nummer med Prince, Stevie wonder, Kool and the Gang eller andre af de bedste funk-kunstnere, så er der ikke et øje tørt.

I Groovebox er der ingen autotune, playback eller backtracks. Kun ægte musikere og ægte hits for fuld drøn! Hvert eneste nummer leveres med overskud, spilleglæde og et glimt i øjet, og det gælder også i Pamperhalle på Ringsted Festival 2018!

Groovebox på Ringsted Festival.jpg

Hawkeye & Hoe

Er du klar til at Hawkeye & Hoe spiller deres "beer drinking music" på Ringsted Festival 2018?

Hawkeye & Hoe er en dansk/engelsk trio, som har kastet sig ud i rock, folk, irske klassikere og meget mere. Selv kalder de deres genre "beer drinking music"!

Med hawkeye på bas, Hoe på banjo og Billy på skins så er de klar til at træde op på scenen i Det Irske Telt. Koncerten bliver med garanti leveret med en god portion humor fra de gode entertainere! 

Steve Hart

Glæd dig til at se entertaineren Steve Hart i Det Irske Telt!

I 1977 forlod Steve Hart sit barndomshjem i Wales for at rejse. Han arbejdede i Spanien, Holland, Belgien og Tyskland med forskellige jobs. 5 år senere begyndte han at spille guitar og synge på gaderne, hvilket han fandt stor glæde ved. Det gav ham en følelse af frihed og eventyr, og det var begyndelsen på Steve Harts karriere som entertainer.

Inspireret af entertainere og gøglere fra hele verden, ønskede Steve Hart at lave et stort gadeshow, så jeg han et "One Man Band". Han satte en tromme og bækken på ryggen, forbandt trommen med kabler til sine sko, spillede mundharpe og guitar og så var der gang i den!
Mennesker flokkedes omkring Steve Hart, og han havde det helt fantastisk!

Det show Steve Hart laver i dag, er resultatet af 10 års optræden rundt omkring i Europa.

Banshee Duo

Når en crazy irer og en vild svensker slår hovederne sammen, så får du Banshee Duo!

Brendan Sheehy og Filip Burgman har spillet musik sammen i de sidste par år, efter de tilfældig mødtes i Stockholm, hvor begge deres tidligere bands spillede. Efter det spillede de to gutter sammen i bandene SIR REG og Banshee Rebels, hvor de rejste rundt i Europa og spillede den musik de elskede.

Med Filips hurtige fingre på mandolinen og Brendans Dublin-accent sendes publikum på en rejse gennem god musik. Der er garanti for vild dans når Banshee Duo går på scenen i Det Irske Telt!

DJ SASH!

Der er dømt party-time på den helt igennem fede måde når DJ SASH! går på scenen på Ringsted Festival 2018!

DJ SASH! har udgivet et væld af hits: Encore Une fois, Ecuador, Stay, Ganbaret, La Primavera, Adelante, Colour The World, Mysterious Times, Move Mania og mange, mange flere.

DJ SASH! har remixet et hav af hits for store kunstnere, og står selv bag mange af de helt store hits på den danske klubscene. Er du til DJ-musik og vild fest, så tag i Reaktoren og oplev stemningen med DJ SASH! i pulten - her er man sikker på den ultimative fest!

Danser med Drenge

Glæd dig til at Danser med Drenge fejrer deres 25-års jubilæum på Ringsted Festival 2018!

Efter 12 albums og mere end 700 koncerter siden debuten i 1993 varmer Danser med Drenge nu op til sit 25-års jubilæum i 2018.

Det sker med den nye single, "Hun har fyret dig", som udsendtes 29. september. Samtidig er Rie Rasmussen, Onkel Stanley, Klaus Kjellerup og de andre i bandet i fuld gang med at forberede jubilæumsaktiviteterne, nemlig et 25-års jubilæumsalbum med nye akustiske fortolkninger af gruppens store bagkatalog af ørehængere. 

Danser med Drenge debuterede i 1993 med hit-singlen, "Hvorlænge vil du ydmyge dig?" med afdøde sangerinde Philippa Bulgin. Siden dengang er det gået op og ned - men mest op - for Danser med Drenge. Bandet har bl.a. haft fire Grammy- nomineringer og lå otte uger i træk som nr. 1 på hitlisten i 2006.

I dag kaldes de "Danmarks bedste liveband" af mange spillesteder rundt om i landet. I august gæster de Ringsted Festival 2018, og vil med fede Danser med Drenge-hits synge hele Lystanlægget op!