tag på eksklusiv glamping

GlamCamp ligger under 400 meter fra festivalpladsen – direkte på Ringsted Stadions fodboldplæne.

På GlamCamp kan du bo og overnatte i smukke og rummelige safaritelte – færdigopstillede og klar. Du kan vælge mellem et 2 personers eller et 4 personers glampingtelt.

Teltene indeholder alt, hvad du får brug for under festivalen. Vi har sørget for al det praktiske, så du skal bare huske dig selv og dine personlige ejendele.

Når du køber et glampingtelt på Stadion, så kan du vælge en bestemt nummereret plads.

Inden du ankommer til GlamCamp, så kast venligst et blik på vores campingreglement.

Åbningstider og adresser

Døgnbemandet fra onsdag d. 31. juli kl. 12.00 til og med søndag d. 4. august kl. 12.00.

Adresse for indkørsel og GlamCamp-parkering (max. 1 bil):Anlægsvej 15, 4100 Ringsted

FACILITETER M.V.

  • På GlamCamp er der bade- og toiletfaciliteter.
  • Der er en fællesbar, hvor du kan købe forfriskninger – øl, sodavand, drinks og vand.
  • Der er vagter ved indgangen, og du skal have et særligt armbånd for at komme ind på området. Beboere på GlamCamp har mulighed for at eskortere besøgende gæster med festivalarmbånd ind på området fra torsdag kl. 12.00. Ellers er området lukket for gæster uden et campingarmbånd til GlamCamp.
  • Det er tilladt at medbringe mad- og drikkevarer på campingområdet. Køletasker er tilladt, men ikke køleskabe eller andre elapparater.
  • Der er vandpost med drikkevand på GlamCamp.
  • Rygning er forbudt i teltet.

Her finder du GlamCamp

Tjek ud på kortet hvor hvor GlamCamp er placeret. Adressen er Anlægsvej 15, 4100 Ringsted.

Køb din plads på GlamCamp her

Et 2 personers-safaritelt på GlamCamp koster 3.995 kr.
Et 4 personers-safaritelt på GlamCamp koster 5.495 kr.

Selve festivalarmbåndet er ikke inkluderet i prisen, når du køber dit glampingtelt. Det skal købes særskilt.

ET KIG IND I TELTET

Alt dette hører med når du bestiller et glampingtelt (her vist som 4 pers. telt).

  • 1 stk. Canvas Bell Tent med fast PVC-bund (5 x 5 x 3 meter) med plads til 4 personer.
  • 4 stk. gæstesenge. 4. stk. sommerdyner, 4. stk. hovedpuder samt lagen og sengetøj.
  • 1 stk. gulvtæppe. 4 stk. plaider. 1 stk. LED-lampe
  • 4 stk. kvalitets-campingstole og 1 stk. campingbord. NB. Disse møbler må ikke fjernes fra teltet eller medbringes på festivalen.
  • Der er morgenmad torsdag, fredag, lørdag og søndag. Det vil være en simpel morgenmadsbuffet. Det vil være tilgængeligt i de store loungetelte fra kl. 08.00 til 11.00.
  • Strøm til opladning af mobiltelefon og belysning i teltet.
  • 1 stk. parkeringsplads pr. telt. Du finder glamping-parkeringen på Anlægsvej 15, 4100 Ringsted. Kommer I i mere end én bil, så skal øvrige biler køres til den fælles parkeringsplads i Benløse, Eilekiersvej 19, 4100 Ringsted.