Festivalpladsen

Festivalpladsen er et mekka af de fedeste kulturtilbud! Der er festivalens fem, fede scener, hvor tidens hotteste artister vil synge deres megahits. Der er boder med mad fra alle verdenskøkkenerne, og selvfølgelig barer med alverdens drinks, øl og temaer! 

Festivalpladsens åbningstider er:
Torsdag: kl. 12:00-01:00
Fredag:  kl. 12:00-02:00
Lørdag:  kl. 12:00-02:00

Festivalpladsen

Madboder og barer

Her kan du se en oversigt over de spændende barer og madboder, der var på Ringsted Festival 2017.

Madboder

Klik her og se en oversigt over de madboder der var på Ringsted Festival 2017. Der er alt fra klassisk smørrebrød til eksotiske vietnamesiske retter!

Barer

Klik her og se en oversigt over barerne, der var på Ringsted Festival 2017. Der er alt fra slush ice til 23 år gammel rom!
 


Festivalpladsens 5 scener

På festivalpladsen er der 5 stemningsfylde og anderledes scener! Der er alt fra den helt store til de små og temaprægede.

Festivalpladsen - Anlægsscenen

Anlægsscenen:

Anlægsscenen er festivalens største scene. Foran scenen er Ringsted Lystanlægs store plæne, som med sin skråning og hyggelige indramning af de gamle træer, gør udsigten god og stemningen helt speciel! På Ringsted Festival 2016 spillede blandt andet SUSPEKT, TOTO, Nik & Jay og Carpark North.

Festivalpladsen - Reaktoren

Reaktoren:

Reaktoren lokker, med sin alsidige og poppede musik, både børn, unge og voksne til front stage. I 2016 fik Reaktoren nyt, industrielt design, som laver scenen om til et atomkraftværk! Med de fede omgivelser og den alsidige musik, er du sikker på at få en fest i Reaktoren! På Ringsted Festival 2017 spillede blandt andet Joey Moe, Gulddreng og Italobrothers i Reaktoren. I denne artikel kan du læse om Reaktorens forvandling!

Festivalpladsen - Det Irske Telt

Det Irske Telt:

I Det Irske Telt er du sikret godt humør og stemningsfyldt musik. I teltet er der langborde, hvor der er mulighed for at hyggeligt samvær og festlig stemning. I Det Irske Telt vil der på Ringsted Festival 2017 være konstant fest og musik i Det Irske Telt, og blandt andet Johnny Horsepower, Neil Brophy Band og Johnny Logan spillede! Der er en kæmpe bar, som serverer Guinness og irish coffee i høj fart, og fede bands der garanterer højt tempo! 

Festivalpladsen - Pamperhalle

Pamperhalle:

Pamperhalle ligger gemt mellem de gamle træer og emmer af god stemning. I teltet bliver der både dag, aften og nat spillet op til dans for alle generationer. Derudover ligger der foran Pamperhalle en stor Jägermeister-bar, som sørger for at du aldrig når at blive tørstig! På Ringsted Festival 2017 spillede Kings of Rock, Andy Joseph, Bomles Venner og mange flere. 

Festivalpladsen - Cosmo

Cosmo:

Er du til sprøde DJ-toner og uafbrudt fest? Så er DJ-universet Cosmo noget for dig! På Cosmo er der konstant musik, som bliver leveret af både etablerede og upcoming DJs. Du kan blandt andet høre den lokale DJ David Egebjerg, elektroniske toner fra Electrick Village og mange, mange flere.

Udover en musikalsk oplevelse, sætter vi på Cosmo også det visuelle udtryk i højsædet! Det bliver altså både en oplevelse for øjne og ører at feste på Cosmo.


Her kan du se en video hvor de fem scener bliver præsenteret: