Ansøg om at blive bodholder
(der er lukket for ansøgninger til 2024)

Kære bodholder,

Boderne i 2024 er på plads, men I er velkommen til at sende jeres ansøgning afsted til os for, at komme i betragtning som bodholder på Ringsted Festival 2025.

På Ringsted Festival elsker vi god mad og gode oplevelser – og vi stræber år efter år på at levere et varieret og smagfuldt mix af madboder, foodtrucks, boder og restauranter til vores festivalgæster. Ringsted Festival har to food-områder inde på festivalpladsen, hvorfra der sælges mad.

Vi udvælger sammensætningen af madboder ud fra gæsternes ønsker, festivalens retningslinjer om inspirerende og velsmagende kvalitetsmad – og ud fra hvordan madboden præsenterer sig. Det er vigtigt for os, at madboderne har et indbydende ydre, prioriterer god skiltning – og selvfølgelig generelt leverer en fantastisk serviceoplevelse.

På denne side kan du læse om retningslinjerne for at være bodholder på Ringsted Festival samt sende din ansøgning afsted til os!

Få et overblik, før du ansøger

Før du sender din ansøgning om at være bodholder på Ringsted Festival, så er der et par praktiske anliggender, som du skal være opmærksom på.

Kontantfri festival: Ringsted Festival er kontantfri.

Vand, renovationsafgift og strøm: Vand og renovation afregnes med Ringsted Festival. Strøm og vandtilslutning anvises iht. kontrakt. Husk selv at medbringe op til 25M tilslutningskabel/slange samt fordelingsenheder til strøm og vand. Brug af generator er ikke tilladt.

Gas: For at få adgang skal du fremvise din gyldige gasattest ved indkørsel via GATE 1. Gasattesten skal være udført at en autoriseret gas-installatør der godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Medarbejderarmbånd: Alle arbejdende medarbejdere i madboden skal købe et armbånd. Antallet aftales og afregnes med Ringsted Festival i forbindelse med kontrakten.

Terminal-opsætning: For at vi kan sætte betalingsterminalen op med jeres sortiment og priser skal det deles med festivalen en måned før festivalen. Deadline er uge 27.

Økonomi og omsætning

Registrering af omsætning: Al omsætning skal registreres via festivalens kasseapparater/betalingsterminaler, som festivalen stiller til rådighed for boden. Terminalerne kan anvendes til kontaktløs betaling via betalingskort og kontaktløst betaling.

Betingelser: Festivalen har ret til omgående at lukke madbodens forretning samt opkræve en konventionalbod på 30.000 kr. + moms, såfremt ovennævnte betingelser ikke overholdes.

Depositum: Der opkræves et depositum på 5.000 kr. + moms ved reservation af madbod. Dette beløb krediteres efter festivalen, såfremt boden møder op og iøvrigt overholder betingelserne for salg på festivalen som aftalt.

Bodafgift: Dan dig et overblik ved at bruge bodafgiftsberegneren.

Bodholderen modtager en kreditnota på indbetalte depositum samt totalomsætning minus bodafgifterne ultimo uge 33. Her er bodens salgstal oplyst.

Bodholderen skal sende kontoinformation, samt bankdokumentation, for ejerskab af den oplyste konto til bogholderi@ringstedfestival.dk i uge 30 inden festivalens opstart.

For at få et overblik over, hvilke variable afgifter der vil være i forbindelse med at deltage i Ringsted Festival, så kan du bruge vores bodafgiftsberegner. Du finder et link til den her:

Sociale medier og Ringsted Festivals app

Når vi har kontrakten på plads vil vi meget gerne offentliggøre hvilke boder, gæsterne kan glæde sig til på årets festival. Derfor har vi brug for billeder af din vogn samt gode billeder af det, som du sælger!

Send gerne billeder i høj opløsning, beskrivelse af koncept samt sortiment til bodholder@ringstedfestival.dk. Send gerne billeder og beskrivelse afsted, så snart kontrakten er på plads.

Når alle madbodskontrakterne er på plads, vil placeringerne blive sat ind på festivalkortet i vores festivalapp. Den finder du her.

Ansøgning

I ansøgningsskemaet herunder kan du sende din ansøgning afsted om at blive bodholder på Ringsted Festival 2025.

Hver enkelt ansøgning vil blive behandlet særskilt. Da vi modtager en del ansøgninger kan vi desværre ikke garantere alle en plads.

Alle ansøgninger vil blive set igennem og du vil blive kontaktet, der kan gå op til 2 måneder. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 1/4-2024.

Kontakt

Har du spørgsmål angående Ringsted Festival, så kontakt os på mail: bodholder@ringstedfestival.dk.

Ansøg Her:

Vejnavn, nummer og postnummer.
Hvis ja, hvor meget fylder det? Størrelse?
Hvis ikke du har en hjemmeside, så giv os gerne link til dine sociale medier i dette felt.
Har du behov for direkte vandtilkobling?
Vand kan tappes ved en af de fire aftapningshaner på pladsen, hvor der også er en håndvask.
Strømbehov?
Her skal du beskrive, hvad du sælger i din madbod. Det kun er varer der indgår i kontraktens sortimentsbeskrivelse, der må sælges på Ringsted Festival.
Her skal du angive længde, brede og højde inklusiv trækstang på din bods areal. Har du behov for bagområde skal dette også angives.
Der forefindes ikke et gasdepot på Ringsted Festivalen derfor skal ekstra gas opbevares uden for pladsen. Alle der bruger gas, skal fremvise en gyldig gasattest inden indkørsel ved GATE 1. Gasattesten skal være udført at en VVS’er, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.