80’er-festen

Kom med til årets fedeste 80’er-fest på Plastfarikken. Dedikér hele din aften til dansemusikkens årti, og få en fest du sent vil glemme! Underholdningen vil blive leveret af Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, Hvide Løgne og den fedeste DJ!

30. marts 2019 inviterer Ringsted Festival dig indenfor på Plastfabrikken til årets fedeste 80’er-fest. Der vil blive spillet de sprødeste 80’er-hits, serveret skøn mad og der vil blive lagt op til fest natten lang.

Menuen består af:

  • Rillette af varmrøget laks med citrus og urter. Hertil ristet, sprødt rugbrød og smør.

  • Buffet med forskelligt udvalg af stege. Årstidens salater og grønt. Et udvalg af kartofler samt sauce.

  • Kaffe og kage.

Du kan både købe billet med og uden 3-retters. Hvis du køber billet uden spisning, starter entreen klokken 20. 


Anne Dorte & Maria.jpg

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen - akustisk koncert

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen har under navnet, Anne Dorte & Maria, igennem de seneste år skabt et af den danske livescenes mest overbevisende comebacks. Nu cementerer de succeen med 9 helt ny sange på albummet MICHELSEN & BRAMSEN, der havde release 8 februar. På den akustiske forårsturne præsenterer Anne Dorte & Maria et udpluk af den nye musik og giver sig tid til at fortælle om både deres nye samarbejde og tiden da de skrev musikalsk danmarkshistorie. Først som frontfigurer i popgruppen Tøsedrengene, og senere hver for sig: Anne Dorte Michelsen som solist og Maria Bramsen med Ray Dee Ohh.

Med sig har de selvfølgelig også en overmåde imponerende samling af deres egne 80’er og 90’er hits: Sig IndianerUd under åben himmelMandagsstævnemødeJeg har lagt mine våbenJeg vil la’ lyset brænde; Ja, Sig - du ka’ li’ mig – og du er på sporet af et sangkatalog af de sjældne.


Hvide Løgne

Hvide Løgne

De fem professionelle og rutinerede musikere i Hvide Løgne har en forkærlighed for den festlige musik fra 80`erne og 90`erne. Det giver sig udtryk i deres musik, når de spiller de velkendte og elskede sange af bl.a. Anne Linnet Band, Ray dee ohh, Rugsted/Kreutzfeldt, Gnags, News, Halberg/Larsen, Dodo and the Dodos, Rocazino m.fl.

De skaber glæde og feststemning, når de er ude og spille i klubber, til byfester, festivaler osv. Gang på gang har Hvide Løgne hittet blandt veloplagte publikummer med den velkendte rockmusik.


Kort og godt

Hvad: 80’er-fest på Plastfabrikken!

Hvor: Plastfabrikken. Odinsvej 12, 4100 Ringsted.

Hvornår: d. 30. marts 2019 kl. 18:00. Ankommer man efter spisning åbner dørene kl. 20:00.


Køb din billet her!

Lyder arrangementet, som noget, du ikke vil gå glip af, kan du købe billetter her: