PilRen festival med Vognmand Ole Larsen

Masser af skrald
Når 11-12.000 mennesker mødes på Ringsted Festival og fester i tre dage, produceres der en stor mængde affald.

Ringsted Festival har altid været kendt for at gå meget op i at holde festivalpladsen ren og indbydende for vores gæster. Der beskæftiges derfor mere end 40 personer med løbende rengøring og tømning af skralde-tønder under festivalen.

Når først affaldet er samlet ind, skal det naturligvis bortskaffes på bedste vis, og her kommer Vognmand Ole Larsen ind i billedet med sine blå lastbiler og containermateriel.

Støtter lokale initiativer
Vognmand Ole Larsen har i år valgt at sponsorere renovation og kørsel for Ringsted Festival.

"Vi har altid lagt vægt på at deltage aktivt i det lokale samfund, og har altid støttet op om de lokale projekter, idrætsklubber og kulturbegivenheder. Vi mener, at Ringsted Festival som den vigtigste, store kulturbegivenhed, der årligt finder sted i Ringsted, er helt naturligt at støtte op omkring". Udtaler indehaver Carsten Larsen

Ole Larsens Vognmandsforretning ejes og ledes i dag af Carsten og Kirsten Larsen, og forretningen er således nu i 2. generations hænder.

På det vedhæftede foto ses indehaver Carsten Larsen sammen med Festivalleder Anders Sørensen

Ole Larsen


PilMasser af fede solbriller og gas på festivalen
Synoptik tager kundernes syn meget alvorligt.
Derfor vil de på Ringsted Festival gerne vise, at de ikke er så støvede og sterile, som den flotte forretning på Torvet i Ringsted måske kan signalere.

"Vi vil gerne møde vore kunder på en mere uformel måde, og derfor følger vi op på sidste års succes, hvor vi havde stor glæde af, at være med på festivalen" udtaler Butikschef Mette Printz.

Synoptik-standen vil udover de fedeste, nye solbriller også tilbyde festivalgæsterne en sjov oplevelse, som først afsløres på festival-dagene.

"Vi glæder os naturligvis over, at Synoptik ikke alene støtter festivalen som sponsor, men også vil tilføre vore gæster nogle sjove oplevelser" siger festivalleder Anders Sørensen.




PilKey2Fitness - sponsor for Ringsted Festival 2011
Når Ringsteds indbyggere trænger til at komme ud og svede et par kilo ud på løbebåndet eller spinningcyklen, styrke ryggen med vægttræning eller få strammet balderne op med sexet Zumba-Dans, så er det for manges vedkommende under kyndig vejledening hos Key2Fitness, det foregår.

Key2Fitness er et attraktivt motionscenter, som har til huse i Ringstedet. Centret har for nyligt indviet en helt ny spinningsal og en lækker hold-trænings-sal, og fik i samme omgang mere plads til træningsmaskiner og styrketræning. Der tilbydes nu alt lige fra Spinning til boksetræning, og selvfølgelig også det meget populære Zumba-dans.